United States or Cuba ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun var flygtet herhen til noget neutralt; som til det, hvor ingen Uret kunde ske. Og tusind Gange, naar hun havde glædet sig ved hans Lykke, havde hun sagt til sig selv: -Mod dette Menneske gør du kun godt. Og det havde været hendes store Fryd i lang Tid. Hun vilde eie et Menneske, mod hvem hun kun gjorde vel, og ingen Skygge af Uret og ikke Gnist af Fordærv skulde komme til ham fra hende.
Paa Stentrinene op til Døren saae jeg endnu en lille ensom Glød sprede sit Fosfor-Lys. Jeg strøg en Svovlstik af og opdagede en lille graa og lodden Klump, der atter gav Plads for en Gnist, da Svovlstikken slukkedes. Iøvrig var jeg bange for at forstyrre den, thi jeg havde en mystisk Følelse overfor denne Sct.
Var der da ikke den mindste Gnist af Ild tilbage i mig kunde jeg ikke finde paa en eneste Vittighed, der kunde bære Vidnesbyrd om, at en af de »Herrer i Aandernes Rige« var tilstede?
Altsaa agerede jeg forklædt og maskeret den fortrinlige Stanton og fik dem alle uden Gnist af Mistro til at tro, at jeg var det. Først, da Betjentene vilde luske af med Bestikkelsen, gav jeg mig til Kende for alle tre Gentlemen.« »Jamen, hvordan? Hvordan?« skreg man op. »Hvordan vilde De faa pudset Broderen Tyveknægten derop, naar De slet ikke #var# hans Broder ?« Detektiven smilede.
Man tænker sig det kun befolket af røde Revolutionsmagere, en anarkistisk Krudttønde, der blot behøver at komme i Nærheden af en Gnist, for at den skal explodere. Og denne almindelige Forestilling synes i Virkeligheden ogsaa at have iøjnespringende baade folkepsykologiske og historiske Fænomener at støtte sig til.
Vinden, som kom ind af Vinduerne paa begge Sider, fik de lange Silkegardiner til at rasle. Der var en utaalelig Duft af Røgelsepinde. Og saa havde vi jo oven i Købet Bevidstheden om, at vi var Bedragere, og at vort Liv afhang af vor Kløgt og Aandsnærværelse. Hvis Templets Beboere kun fattede mindste Gnist af Mistanke, kunde vi anse os for Dødsens.
"Hvis én af disse Fedtklumper havde en Gnist af Liv i sig, vilde den gaa lige til Helvede," sagde Lady Ver, da vi gik ned ad Trappen. "Tænk engang! Slips og Alterduge i London! Det var heldigt, at de ikke kunde spise til Middag i Aften.
Sønnen havde hun ikke set; han var i Udlandet. -God Dag. Ellen strakte Haanden ud imod Legationssekretæren. Men hvor tør De egentlig komme her Hr. de Vilsac efter hvad De har sagt ... -Sagt, Fru Grevinde? -Ja sagt. Og Ulykken er, at jeg har faaet det at vide ligestrax ... det vil sige, noget om det. For jeg tror altid, at der er en Gnist af Sandhed i, hvad Folk fortæller.
Dagens Ord