United States or Guinea ? Vote for the TOP Country of the Week !
Den Kroblede jog rundt men idag var hans Ol for tyndt: saa raabte han paa Pladsen og saa raabte han i Gyden, uden Rist. Et Par Officerer gik omkring og talte med Mandskabet. De kom helst der , hvor de kunde vente en Vittighed til Svar. Fire Lolliker raabte hojest de spillede Kort liggende plat paa Maven.
Til min store Overraskelse var Udfaldet af Prøven imidlertid glimrende. Han var et godt Hoved og en særdeles dannet Mand, der var vel hjemme i de moderne Hovedsprogs Litteratur. Han holdt af at nyde Livet og befandt sig bedst i et muntert Lag af jævnaldrende eller yngre Kamerater, hvor hans overraskende, stundom noget drøie Vittighed var en uudtømmelig Kilde til Morskab.
Og han sad igen som før, mens Brodersen, der ikke havde hørt andet end »Erhard« og »Spøgelser«, sagde den kyniske Vittighed, hvoraf de alle lo: -Ja-a, sagde han: Han er s'gu bange ... Det er derfor, han aldrig tør ligge alene i Mørke.... De lo længe, længe allesammen.... Daarlig saa' Erhard ud hele Sommeren.
Men Konferensraad Hein var vaagnet af sine Tanker ved Latteren og uden at have hørt den jydske Vittighed sagde han, med et Glimt i Øjnene, seende frem over Mylret og Salen. -Ja Liv er her blevet. Berg og Lange gik ind til Gersters.
Brodersen sad med begge Armene paa Bordet: Ja, sagde han med sin fede Stemme: nogen maa jo være Bukkene, der sendes ud i Ørkenen. Adolf vendte sig og lo længe, overstadig ad Brodersens bibelske Vittighed: -Ja, Skaal for Bukkene, sagde han og stødte sit Glas mod de andres, mens han blev ved at lé.
Hans Eftermand i den nysnævnte Bestilling blev C. M. Reisz , en fortræffelig og yndet Læge, hvis glimrende og slagfærdige Vittighed var almindelig bekjendt; hans varme Hjertelag kjendte hans nærmere Venner. Han døde 18. Juli 1902. Ogsaa af mine nærmeste Jævnaldrende og Venner fra Studenteraarene fandt jeg Adskillige ved Universitetet.
Ovre ved Rækværket havde alle Herrerne vendt Stolene ud mod Sværmen, og Konsul Møller sad halv salig og lod sin Serviet dingle langt ned fra Rækværket over Mængden, ligesom om han anglede. -Det er Fiskene , sagde han og grinte af sin egen Vittighed, saa han var lige ved at gaa ud over Rækværket, og en hel Del Provinskolleger lo med, til der pludselig blev ganske stille og man tav genert.
Og det var nu altsaa i Dag omsider lykkedes hende: Den »ubesmittede Undfangelse« kunde han ikke give igen paa. Allermindst med sin Rosittas nuværende Tilstand in mente! Han greb derfor i sin Vaande til en Vittighed: Herregud, lille Thora, sagde han og klappede hende igen paa Kinden naar Vorherre har kunnet lave alt det andet, har han da ogsaa sagtens kunnet lave et lille Barn!
Jeg lo af hans Vittighed og sagde de eneste russiske Ord, jeg kendte. Jeg havde lært dem af den lille Sophie i Vilna, og de betød: "Dersom Natten er smuk, mødes vi under Egetræet, men dersom det regner, ses vi i Kostalden."
Var der da ikke den mindste Gnist af Ild tilbage i mig kunde jeg ikke finde paa en eneste Vittighed, der kunde bære Vidnesbyrd om, at en af de »Herrer i Aandernes Rige« var tilstede?
Dagens Ord