United States or British Indian Ocean Territory ? Vote for the TOP Country of the Week !


Viola gracilis Dyb violet. pudedannende for Stenbede og Foraarsrabatter, ynder Sol og veldrænet Jord. Deling eller Stikning. Viola odorata , alm. Martsviol. Uden Virkning i Mængde, undtagen gennem sin Duft; nydelig, naar den titter frem under Hække og ellers optræder som Ukrudt. Formeres ved Udløbere. Wahlenbergia grandiflora , se Platycodon g. Yucca filamentosa , m 1,O. Hvide. August.

Det var ganske mørkt mellem Træerne; det var, som det var blevet hedere igen efter Regnen, og de blomstrende Tjørne sendte en gennemtrængende Duft imod dem. Rundt mellem Træer og Underskov hviskede og rørte det sig, og omslyngede Par gemte sig paa Bænkene i Mørket. -Huus, Bai venter os vist, sagde Katinka kom. De vendte om. -Ja, sagde Bai, saa gaar vi hen til Skrigepotterne.

Hun gik frem langs Gangen, og hun bøjede Liljerne bort, som taalte hun ikke deres Duft: -Nu har Sognefogedens højnet Graven, sagde Tine. -Ja, sagde Moderen. Hun bøjede sig ned, og varsomt lagde hun Buketten, som hun bar, paa den friske Høj: -Det er fra dem, hvem han bragte Lykken, og som maatte græde. -Er det en Tak? spurgte Tine. Moderen svarede ikke.

Der vogtede han saa ved Portene, til Ekvipagerne kom, og han fik Hjertebanken ved at være saa nær ved Damerne, naar de svippede ud af Vognene med Silke? slæbene løftede, og ved Herrerne, slankvoksede, med Nakkeskilninger og Duft af Pomade. Efter hvad der lugtede godt var Franz som gal. Men saadan gjorde nu ogsaa han han, hvis Hænder og Negle Franz havde arvet.

Og hendes hvide Forklæde fløj om hende i Travlheden, mens alle Børnene løb i hendes Hæle. Sikken Damp der var; og Duft af Krydderier og Klang af Stegejern og Støj af Ovnene; for Ovnene gik op og Ovnene gik i og Kageplader kom ind og Kageplader kom ud. Men Tine fra Skolelærerens piskede fast imellem sine Laar, for de hvide Kager skulde der Kræfter til, og Æggene maatte piskes i timevis.

Det fylder den snevre Dal med en Duft af Friskhed, der bestandig holder Luften ren, saa selv den hede Vind fra Sahara ikke kan bære nogen Sygdom ind til dens lykkelige Beboere, og det gjør, endogsaa paa en Sommerdag, naar Solen fra en skyfri Himmel brænder med hele sin sydlandske Kraft, den nærmeste Bred ved Floden til det mest velsignede, kjølige Opholdssted, noget Menneske kan drømme sig.

Det var blevet helt Aften. Buskene rundtom stod som store Skygger. Og efter den hede Dag var Luften dugfrisk og fuld af Duft. En Herre talte til Huus, og han svarede. Katinka hørte hans Stemme. "Marianna" er saa køn, sagde Frøken Emma. -Ja, syng "Marianna".

Og lange Timer laa hun hen med Sommeren om sig og drømte sødt. Hun begyndte at længes efter Haven. Og hun lod Skovfogedens Børn bringe sig Blomster fra Markerne, og hun lod dem komme helt hen til Stolen, hvor hun sad, for at indaande Kløverens Duft, der hang i deres Klæder. En Dag gik hun ved Lægens Arm ind i Havestuen.

Moderen saá dem ikke: Farvel Hvad er et Ord? og dog en Smerte, Den bitreste, er gemt i dette Ord: En Grav for alt, hvad dette Bryst begærte Af Elskov, Lykke, Fred paa denne Jord. Den sidste Blomst, der sprang af dette Hjerte, Hvis sidste Haaben i dens Bæger bor, Tag alle Blade Du. Ti Duft og Farve, Som Du gav Liv, til Afsked skal Du arve.

De er tæt inde paa mig, før jeg ser dem. Jeg hører en raadden Gren brække, det er, som om det er lige over mit Hoved. Den falder til Jorden et Stykke foran mig. Et Øjeblik staar jeg stille. En hed Duft af raadne Blade stiger op om mig. Jeg bliver saa varm i Sindet. Jeg vilde ønske, at jeg følte en Haand putte sig bort i min, og at vi var to, der gik sammen ...