United States or Belarus ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og snart begyndte paa ny den gamle Krigstilstand. Det var Mona umuligt ret længe ad Gangen at styre sit Sind ... ... En Dag, Palle som sædvanlig var flygtet ud i Mark og Skov for at faa Ro, slap hun i sit Raseri fire af Hundene løs paa Svanerne i Voldgraven. Det blev et Naumachia uden Lige! Hundene halsede, Svanerne hvæsede, Bølgerne slog i Sprøjt op mod Bredden, og Vandet flød af Haar og Dun.
Hun var flygtet herhen til noget neutralt; som til det, hvor ingen Uret kunde ske. Og tusind Gange, naar hun havde glædet sig ved hans Lykke, havde hun sagt til sig selv: -Mod dette Menneske gør du kun godt. Og det havde været hendes store Fryd i lang Tid. Hun vilde eie et Menneske, mod hvem hun kun gjorde vel, og ingen Skygge af Uret og ikke Gnist af Fordærv skulde komme til ham fra hende.
Jeg spurgte mig selv, om denne Mand, som kun syntes at interessere sig for Papirsbaade og Grise, der blev lavede af Appelsinskaller, kunde være den samme Nikola, for hvem Wetherell, Kolonisekretæren i Ny Syd Wales, var flygtet i London som for en Pestilens, og for hvem Benwell i den kinesiske Toldtjeneste var rendt sin Vej og styrtet ud af Klubben i Shanghai. Men saadan var just Nikolas Karakter.
Kvinden var sprunget op fra Lejet og var styrtet ud. Manden for efter hende, men han saa kun en Ræv springe ind over Fjældene. Saa tog han hjem og fortalte Manden, at hans Kone var flygtet. „Sagde jeg ikke til dig, at hun var meget hidsig, og at du intet maatte sige, hvis hun kom til at lugte?“ sagde Manden og skældte ham ud.
Taarerne stod hende i Øjnene, og hun vilde helst være flygtet til Jordens Rand og ladet sig glide ud og bort fra det altsammen ... Der blev nu en længere Pause; indtil Frøken Frederikke spurgte, og med det uskyldigste Ansigt af Verden: Har Du hørt, Charlotte, at Mose-Minka skal giftes med Hans Henriksen fra Ravnsholt? Blodet fôr Charlotte til Kinderne som ved et Stempelslag: Hvem siger det ?
Ja, han syntes endog, han kunde høre det bevæge sig og slide i Græsset. Selvfølgelig var det Indbildning, maaske havde det hørt ham og var flygtet. I samme Nu laa han bøjet ud over Fjældet og stirrede ned. Hans Legeme var atter spændt, og hans Hjærne klar. Han maatte lægge voldelig Haand paa sin Vilje for at hindre Springet. Atter lukkede han Øjnene og knugede Hænderne om Stenen i stille Kamp.
Eller hun skulde pludselig lægge Laurbærblade paa Sylten: -For alt maa det gøres, sagde hun, og gav sig til at løbe omkring. Medens Tine gjorde alting Barndomstider til Jer er jeg flygtet tilbage, om I kunde lindre mit Hjertes Vé. Ingen tæller de Taarer, som udgrædte Øjne saa gerne vilde græde. Barndomsdage, Barndomsminder, lind mit Hjertes Vé.
Nede fra tryglede han forgæves sin Kone om at komme ned, hun svarede ham blot: „Ser du, havde du ladet dig nøje med at stikke mig med Kniven i Benene, saa var jeg aldrig flygtet bort; først da du begyndte at klippe mit Laarkød ud med Blaamuslingeskaller, flygtede jeg fra dig.“
-Ja han skal jo først være flygtet imorges, sagde Konferentsraaden. Han stod et Øjeblik foran Berg, som han endnu vilde sige et Par Ord, men han fandt ingen og sagde kun et hastigt og meningsløst: -Ja lev vel, og vendte sig. -Adieu, sagde Herluf. Ude paa Trappen komplimenterede den første Elsker sin Kollega. -Ja det gik jo, sagde Ørnulf. -Brillant, sagde Elskeren.
Den gamle Husfader havde faaet en Undsigelse af Autdârutâ „Konebaaden“ , de sidst ankomnes Fører, der beskyldte ham for at have røvet hans Søskendes Sjæle; og den gamle, som ikke havde turdet modtage Udfordringen, var flygtet Nord paa, da alle andre rejste bort, og siden havde man intet hørt om dem.
Dagens Ord