United States or Japan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Onkelen har rejst sig op. Det er en høj, kraftig Mand i Skjorteærmer, skægløs og smilende. Han er aaben og ligetil. Da jeg rækker ham min Haand, tager han Tilløb til og knuger den fast. Hans "Velkommen" er ærligt. Tanten er knaldfed som en staldfodret Hoppe og ser sine Folk an. Jeg faar tre af hendes tykke, røde Fingre, der er slatne som Deig.
Doren til Kokkenet stod aaben; ved Bordet arbejdede Tine, Sofie og Maren i samme Raekke de vaskede de skidne Tallerkener i et Par Baljer og slog Affaldet ud. Hojaervaerdigheden talte til Tine og spurgte til Bolling. Hun loftede kun sit Ansigt og saa paa ham som forstod hun ikke, med et Blik som En, der gaar i en hemmelig Vildelse. Hans Hojaervaerdighed vendte sig og gik ud til sin Vogn.
-Det er om det, han taler, sagde jeg til mig selv, det er om os, han taler. Jeg tvivlede ikke mer. Jeg blev ved at sige højt: Det er om os. Det er om os, og vidste ikke, hvad jeg selv sagde. Jeg kom ind i Gaderne, og min Angst steg, da jeg saa' Husene i Bredgade og hørte Stenbroen under Hjulene. Da vi kom hjem, stod Porten aaben paa vid Gab. Vognen holdt.
Døren til Gangen var blevet staaende aaben, William stod paa Tærskelen, endnu en sidste Gang saá han spørgende paa den Gamles Ansigt, og Professoren turde ikke længere undgaa dette Spørgsmaal: "Deres Intelligens vil hjælpe," sagde han og vendte sig. Med det gik William. William skulde prøve. Det havde været lange Dage, disse ti.
Her, tænkte jeg ved mig selv, her ved din Side staaer i det Mindste Een, hvis Sjæl er aaben og reen, Een, som ikke kjender til skuffende og tvetunget Tale, men hvis Ord ere rene og klare som hendes Tanker. »Se nu falder De jo selv i Tanker og lever i Deres egne Drømme«, sagde Emmy til mig, »og det var netop det, som De før anklagede Christopher for.«
Saa rejste hun sig og begyndte at gaa rundt i Stuen. Hun gik uden Stokkene. Hun talte med sig selv og blev ved at holde Brevet i Haanden. Og med aaben Mund saa Pigen hende lukke Døren op og gaa hen ad Gangen.
Alle Aarets Søndage sidder hun nederst i Kirken og lytter med aaben Mund og lukkede Øjne; men de Par Sekunder, da Solen gik ned, og alle Klokkerne ringede ... Der er noget, der tager mig haardt i Armen. Jeg vender Hovedet om. Det er Hunden. Det er for galt, en stor Flok Ænder er fløjet forbi lige over Hovedet. Jeg kommer tidsnok til at høre deres Snadren langt bag mig. Satans.
Endnu i vore Dage er Skagen en mærkelig By Retsforholdene nu er som andre Steder i Landet, maaske endda #bedre#, for Raadhusets tre Arrestceller er næsten altid tomme, saa at Arrestforvareren og Politibetjenten, der er én og samme Person, maa ernære sig som Trommeslager, men Byens isolerede Plads med aaben Kyst ud til to Have gør den til en Fiskerby fremfor nogen anden og til en By, hvor der hyppigt er Strandinger, som bringer baade Fortjeneste og Ulykke til Kysten.
Da Karlsen kom ind i Kontoret, sad Fader bøjet over en aaben Skuffe i Skrivebordet, og Karlsen saa', han skød stadig nogle Papirer hen over noget i Skuffen. Han spurgte om Vexlen. -Ja, der kommer Penge, sagde Fa'er og blev siddende. -Men det er den yderste Tid, Hr. Etatsraad, sagde Karlsen. -Ja, sagde Fa'er, jeg ved det. Han sad lidt: Ja, sagde han igjen det er blevet den yderste Tid.
»Ja De har Ret; men veed De hvad, saa skulde vi ogsaa hugge Valnøddetræet om, saa blev her mere lyst og frit.« »De gamle Stikkelsbærbuske derhenne skulde ogsaa bort; der kunde blive en udmærket Græsplaine«, meente Andrea Margrethe. »Ja men saa maatte vi ogsaa tage Nøddehækken bort, at her kunde blive en aaben fri Plads.«
Dagens Ord