United States or Czechia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Erindringen om hans første Hjem i Skovridergaarden paa Als viste sig altid først for ham i det Billede: den runde Dam med sin Grønsværkant, hvor Barnepigen sad med Benene op under sig og strikkede paa sin Hose, samt Lysthuset foran Dammen med de fire hvide Søjler og ved Siden af Gangbrædtet, hvor han listede sig frem skævende og bange for at kigge ind i »Lunden«, hvor der var ganske stille, og hvor Barnepigerne sagde, at der boede »den store Mand«....

Musikeren førte just et fyldt Glas til sine Læber og spildte, saa de gyldne Draaber perlede ned over Kjoleopslaget. »Ja, det var hos dem jeg boedesagde han og tørrede sig omhyggelig.

Semestret ved Polytechnicum havde været temmelig anstrengende, og det begyndte at blive utaalelig hedt i Dresden, hvor jeg desuden boede i en af Altstadts mindre Gader, der vel var renlig og net, men ikke just synderlig luftig. Jeg følte ofte en hjemlig Længsel efter det danske Sund.

Han pludrede længe om Moderen og om dem alle derhjemme, om hvordan de havde det, og hvor de boede. -Ja se Mo'er hun græder nu mest ... Lige med ét blev han blodrød og tav. -Ja for det er bare noget ... han var lige ved at vande Høns ... det er slet ikke sandt, at Mo'er er død ... Det er bare no'et, Hr. Theodor Franz vil ha'e ... For Mo'er er derhjemme.

Bliv dog siddende, sagde Agnes til Katinka, hvorpaa hun og Frøken Emma sang: Under Gravens Græstørv sover Stakkels Marianna Kommer Piger: græder over Stakkels Marianna. Slangen sig om Hjertet snoede, Fred ej mer paa Jorden boede, Stakkels Marianna.... -Fryser den dejlige Kone? -Vi skal vel hjem, sagde Katinka. Hun rejste sig: Det er vist sent, sagde hun. De var ude af Haven.

Jeg har nok at gjøre i Dresden til at beskjæftige mig i et Par Uger. I #flere# Uger, om det skal være. Det glæder mig, sagde Minna. Ingen af os sagde et Ord mer. Jeg havde allerede i Begyndelsen bemærket, at jeg boede i Hotel Bellevue. Jeg vidste altsaa, at Minna kunde sætte sig i Forbindelse med mig, naar det passede hende. Og jeg tvivlede ikke om, at hun vilde gjøre det.

Da en venlig Englænder, som boede i Nærheden, saá vor Tilstand, fattede han Medlidenhed med os og forlangte, at vi skulde bo i hans Hus, indtil vi havde taget nærmere Bestemmelse om Fremtiden. Vi blev hos ham i to Dage, og det var Dagen efter, at vi var flyttet ind til ham, at der hændte en anden Ting, som gjorde mig urolig.

Han er vist myrdet!“ raabte hun grædende ind ad Vinduet og løb saa sin Vej for at søge efter ham. Først ud paa Natten kom hun jamrende tilbage; nu havde hun fundet ham .... Og saa lukkede hun sig inde i sit Hus sammen med sine seks Børn for at sørge. Vi boede dengang ved Anoritôq; det var langt ud paa Efteraaret, da Aviaja blev myrdet.

Tilsidst krøb han langs Hjørnestedet, støttende sig til Muren, halvt kravlende. Da han var kommet om, vendte han sig og saá tilbage, naaede saa en hundrede Skridt frem til Porten. Der var lunt og lyst paa Trappen, hvor Gerson boede. Et rødt Tæppe op ad alle Trin. Naar man kom ude fra, var det dejligt, saadant et lunt Velbehag, der kom over En. Der var store Blomstergrupper paa alle Afsatser.

Jeg følte mig saa nervøs og urolig, det var alt for latterligt jeg er i Reglen meget rolig. Jeg kaldte paa Tjeneren og spurgte ham, hvor Hans Herlighed var nu? Jeg kunde ikke lide at sige, at jeg ikke vidste, hvor han boede. "Hans Herlighed er i Vavasour House, Frøken," sagde han ærbødigt, men med den svageste Skygge af Forbavselse over, at jeg ikke vidste det.