United States or Turkmenistan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Provsten og flere Praester gik ind i Salen, hvis Dor blev staaende aaben, saa det hvide Ansigt paa sin Pude laa som stirrede det opmaerksomt frem gennem begge Stuer. Hans Hojaervaerdighed mumlede et Skriftsted, og Praesterne havde foldet Haenderne. Saa vendte Hojaervaerdigheden sig, og henne ved Vinduerne talte han, omgiven af Embedsbrodrene, om Haerens Bevaegelser og Konferencen i London.
En lav Foraarsrabat kan, af Hensyn til den Vækstejendommelighed ved de pudedannede Planter, at de blomstrer rigest paa Pudens Sider, ikke plantes helt tæt; man vil staa sig ved at lade de enkelte Plantegrupper hver "Pude" maa selvfølgelig i Overensstemmelse med den almindelige Regel for Staudeplantning bestaa af en lille Koloni af Planter mere eller mindre isolerede, selv om man for Afvekslings Skyld af og til gør Brud paa denne Regel og endda lader et Par Arter blande sig mellem hverandre.
Ellen havde ladet tænde Lampen i det østre Taarn, og Tjeneren havde bragt The. Men hun havde ikke rørt den. Distræt og hvileløs var hun draget rundt i Værelset, pillende ved en Blomst; rettende paa en Pude; skruende Lampen op; stadig i de samme Tanker.
Moppen var fulgt ud efter hende og havde lagt sig paa en Pude foran sin tomme Madtallerken. Frøken Jensen tog Tallerkenen og fyldte den med Franskbrød, blødt op i det varme Vand. Moppen fik Tallerkenen ned foran sig og begyndte at fortære Foderet uden næsten at røre sig. Frøken Jensen havde tændt et ensomt Lys.
Abigael . Jo, der fattes mig Intet; men jeg har Meget at forrette i Huset, og denne Pude skulde ogsaa baldyres færdig. Min Fader skal have den til Fødselsdagsgave. Ambrosius . Saa har Frøkenen kanskee heller ikke Stunder i Morgen? Abigael . Nei, heller ikke i Morgen. Ambrosius . Men i Overmorgen? Abigael . Nei, ikke for det første ... ikke før Fødselsdagen er omme. Ambrosius . Ikke før!
Han talte halv hojt, med en bekymret Stemme, mens han vuggede sit Caesar-hoved frem og tilbage. -Naar man nu blot var vis paa, at vore Befuldmaegtige fandt den rette Tone , sagde han. Hvad det nu frem for alt gaelder, er, ikke at opgive Nationens Vaerdighed. Han blev ved at tale hojere, henover det stille Hoved, der laa, som det lyttede paa sin Pude. -Ti endnu er vi ikke ydmygede, sagde han.
Tæppet blev taget af det aflange Divanbord, Hængelampen tændt, en Pude anbragt midt i den lave Sofa for at højne Sædet for den, der her skulde have sin Plads. Paa Bordet blev der lagt to Spil Kort, Papir og et spidst Blyant til Regnskabet, og en Underkop blev stillet frem, for at Kandidaten kunde bruge den som Askebæger. Thi der tilstodes ham den Gunst at ryge en lille Cigar i Damernes Selskab.
Det var de Unge, som begyndte at komme, purunge Piger i lyse Kjoler og unge Herrer med friske Skjortebryster, der bukkede rundt for de ældre. En lille Pianist, der var skægløs og halvforfjamsket og som bad om en Pude til sin Stol, kom endelig til Sæde ved Klaveret, og et Par Unge begyndte at svinge sig rundt paa Gulvet i Spisestuen, mens Herrernes Latter og Musikken blandedes.
Og alle tre stod de et Ojeblik bevaegede, med Ojnene ud over de hvide Marker under den stjernehoje Himmel. Det var sidste Jul. Tine lagde Ansigtet ned i sin Pude og begyndte at hulke. Laenge graed hun og graed hun. En tung Vogn kom op over Krobakken, og hun lyttede. Det var Landhandlerens. Saa var det hen imod Morgenen. Lidt efter lidt faldt endelig Tine helt i Blund.
-Jeg blev nu alligevel bange, hviskede hun. -Naa, Pus, sagde Karl ligesom trøstende. For det var, som om Graaden vilde op. Karl drev tilbage. Lidt efter strakte han sig langt i sin franske Seng. Han røg sig et sidste Par Drag, mens han saá betænksomt op i Loftet: -Men man skal nu ikke bilde hende no'et ind, sagde han og nikkede med Hovedet paa sin Pude. Ida var hjemme og kom gennem Porten.
Dagens Ord