United States or Marshall Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
De fik ham lagt i hans Seng oppe i Taarnstuen, og Kongen satte sig hos ham. Efter en Timestids Forløb begyndte Mikkel at se bedre ud, han fik lidt Farve igen. Nu laa han ogsaa saa godt. Hvordan er det, Mikkel? spurgte Kongen bekymret. Jo, Mikkel syntes endda. Men pludselig blev han igen ligbleg og svag. Han var saa bange for, at Kongen skulde begynde at snakke om Ærindet.
Du maa ikke tale saa meget, det anstrenger dig .... Men saaledes er det, ja, vi to Gamle har ogsaa kjendt det i sin Tid .... Vær ikke for bekymret over det. Minna er en forstandig Pige og en trofast Sjæl, hun vil ogsaa have Tillid til Dem .... De kan tro, hun vil komme lettere gjennem Ventetiden, end De nu tænker Dem.
Corpus Juris havde strax lagt Mærke til vor Fraværelse og yttret Uro derover, uden at de Andre havde bekymret sig synderlig derom. Men da en halv Time gik, og vi endnu ikke vare komne tilbage, begyndte ogsaa de Andre at undre sig. Saa kom Præsten over fra sit Værelse, og da han ikke saae os, havde han spurgt efter os uden at kunne erholde nogen Underretning.
Og da de andre stadig lo, sagde han ligesom undskyldende i en bekymret Tone: -Men der er ingen »Træk« mer, Hr. Direktør. -N-ej, sagde Berg. Adolf kom slet ikke ud af sin høje, kighostelignende Latter: Jespersen maatte have et Glas, sagde han, Jespersen fortjente et Glas. Men Hr.
Er det nogen Platz for Fruentimmer hier? blev Majoren bekymret ved da de pludselig gennem hele Stuen horte Tine sige med sin hoje, glade Stemme nede ved Klaveret til Lovenhjelm et: -Nej Tak, Hr.
-Er Herren syg? sagde Ellingsen, saa stilfærdigt. Han havde bare en Gang slaaet Øjnene op, mod hendes Ansigt. -Ja, sagde Ida saa godt som uden at vide det. Ellingsen slog Dørklappen for og serverede af og glattede Servietterne lidt. Der var, over Ellingsens Haandbevægelser, mens han gjorde det, noget vist bekymret, som henlagde han sørgerandede Salmer paa et Pulpitur.
-Men " dernede " sagde Madam Bolling hun horte Skovriderens Stemme over Pladsen, han kom saa tidt og besogte Officererne i Skolen, nu, om Eftermiddagene ; men "dernede", sagde hun bekymret, bliver alle Lofter sorte. Madam Henrichsen svarede ikke; hun havde sit Ore efter Gaestestuen, hvor Tinka lo og glanede.
»Jo«, siger Manden, »vi mener jo #det#, men man har jo ellers ogsaa taget meget Kuld' og Strabasier i sin Tid, saa det onde har nok samlet sig sammen i Kroppen i nogen Aaringer, og saa vil det jo frem en Gang.« »Det var kuns en lille Prik paa hans Stortaa, at se til ligestraks, men værre blev det jo.« Konen ser bekymret paa sin Mand. »Nu har han mistet de ni af hans Tæer.«
Og saa endte det alligevel med, at Gaasen gav sig og blev Ravnens Kone. Naar Ravnen favnede den for ømt, plejede den at sige: „Gør ikke saa ved mig. Jeg vil komme til at holde for meget af dig, og Sorgen vil da blive saa tung, naar jeg dog engang skal miste dig paa vor Fart over det store Hav.“ „Vær ikke bekymret,“ sagde Ravnen selvbevidst, „intet i Verden kan trætte mig!“
Jomfru Thøgersen havde holdt op at græde og sad med rokkende Hoved: -Hun døer doch som en agtet Person, sagde hun, og hendes Taarer begyndte at flyde igen. Ida hørte som gennem Taage sit Navn og hun stod op. Det var Præsten, som rakte hende en Haand. -De har været borte? sagde han med en mildt bekymret Stemme. -Ja, Hr. Pastor. Pastoren blev staaende et Øjeblik foran det taareløse Ansigt.
Dagens Ord