United States or New Caledonia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Abigael . Som Taaren? Det var et underligt Ord. Bodil . Tilvisse, naar det er To, som elske hinanden lige trofast. Abigael . Men ikke, naar det kuns er den Ene, som...? Saamænd, det kan være, du har Ret; jeg skal tænke derover. Ved du, om min Fader kommer hjem til Middag? Bodil . Det troer jeg knap; den naadige Herre er til Hestemarked og har taget Ridefogden med.
Stell din lell' Skarnstøs, de' æ kuns Dyrene o saa Natten. En Ugle svæver paa lydløse Vinger fra Træ til Træ. Den skriger og klager sig som et Menneske i Nød. Højt over Grantoppene glider Maanen. Dens gul-hvide Fjæs er stivnet i en komisk Grimace, og Stjernerne ler paa dens gyldenblanke Vej.
Men for min Person beder jeg kuns om en Kop Chokolade; jeg nyder aldrig Andet paa Formiddagen, jeg bliver saa let echaufferet. Claus . I Eders présence fornemmer jeg i Grunden hverken Hunger eller Tørst. Men en lille Bagatel.... Abigael . Et Stykke Postei maaskee? Claus . Tak, hvis det findes. Abigael . Et Par Skiver Skinke? Claus . I er altfor god. Abigael . En lille Agerhøne eller to? Claus.
Jeg fik den i Kroen, hvor jeg overnattede den kostede mig kuns en Vise. Der er ellers nok saa kjønt udenfor, synes mig; der har man en friere Udsigt. Abigael . Saa skulde I være bleven derude. Ambrosius . Hvad er det? Er vi ikke alene? Og I siger mig Ingenting! Bodil . I lod mig jo ikke komme tilorde. Det er mit Herskab, den naadige Frøken.
Geheimeraadinden . Tab hvad du vil, men tab kuns ikke dit Giftermaal af Sigte. Af det, jeg her med megen Overvindelse har betroet dig, kan du i det mindste lære saa meget, at der undertiden kan paakomme et ellers vel opdraget Fruentimmer af god Familie en saadan pludselig hvad skal jeg kalde det? Hjerteaffection, som i nogen Tid aldeles kan forvirre hendes Begreber.
Bladet er fuldt af Hagl. Mosset ligger blødt over Stien Kærlighedens Sti. Hele Byen har vandret her. Par om Par tæt ind til hinanden. Stille fremad i Aftenens Mørke, Skridt for Skridt mod Lykken. Jov, bastemt min lell Pie, jæ elsker dig. Du æ ekk som de ander'. Vi to vil kuns være regte goe moe hinander. Du skae osse sie de' te Far o saa Mor.
Ambrosius . Intet at takke for, det var kuns en ringe Tjeneste. Claus . Ah, dieu soit béni ! Nu begynder Solen at skinne igjen, mærker jeg. Abigaél . Aa ja, nu er den Sky dreven over. Men tag Jer ivare, at den ikke kommer igjen!... Bi lidt, Monsieur Ambrosius! I skal dog ikke gaae tomhændet. Her er den Rose, I fortalte mig om før ... I kan jo kaste den bort, naar den er vissen.
Men han slog fra sig den Gang og stak med Pigkæp, Drengene spredtes under forargede Skrig og lod ham gaa i Fred. »Storken« havde nok faaet Overskæg i Ansigtet, fastslog Folk smaaleende. Se kuns, hvor travlt han havde med at komme hen og se Pigen. Da Toget naaede Torvet, steg Opsigten, Folk kom frem i Døre og Vinduer.
Men jeg havde intet andet Værge. Thi nu tør En jo ikke sætte Foden i Bogstuen engang, siden den nye Skriver har taget Ophold derinde. Geheimeraadinden . Det skal være ham tilgivet for denne Gang. Giv mig kuns Bogen, saa skal jeg selv levere den tilbage. Geheimeraadinden . Intet at takke for. A propos, mig syntes, han sagde, at Frøken Abigael var gaaet i Haven eller Marken med ... Skriverkarlen?
Jeg kjender kuns een Slags Kjærlighed, det er den, jeg bærer til Jer, Hans Lauritsen; men det har jeg da hørt sige, at der er den Elskov, som kan volde et Menneske stor Hjertesorg, og det var dog Jammerskade, om noget Saadant skulde hænde den gode Ambrosius. Hans Lauritsen . Nei, for Himlens Skyld!
Dagens Ord