Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 13. juni 2025
Han tænkte paa sit Barndomshjem, der mindede saa meget netop om Præstens her ... men de lejede Stuer, #han# havde i København ak nej, de besad ikke den Trolddom, der #bandt#. Bekymret gik han op paa sit Værelse.
Undertiden saae hun paa mig med et langt, tungsindigt Blik, der var lige ved at faa mig til at græde; snart efter begyndte hun at stirre, som om hendes Tanker var langt borte, og jeg fik da en Følelse af Uhygge. Er du bekymret for, at det skal blive farligt med Hertz? spurgte jeg endelig. Ja, det er jeg nok, du skal se, han dør af det .... Og hvorfor ikke?
Han talte halv hojt, med en bekymret Stemme, mens han vuggede sit Caesar-hoved frem og tilbage. -Naar man nu blot var vis paa, at vore Befuldmaegtige fandt den rette Tone , sagde han. Hvad det nu frem for alt gaelder, er, ikke at opgive Nationens Vaerdighed. Han blev ved at tale hojere, henover det stille Hoved, der laa, som det lyttede paa sin Pude. -Ti endnu er vi ikke ydmygede, sagde han.
-Hvad er der dog med dig, Mathilde? sagde Asta og tog hendes Hænder, som var ganske kolde: hvad er der dog med dig? hun saa' bekymret ned i Venindens Ansigt, hvor Øjnene, syntes hun, blev større og større hver Dag, med saadant et ængstende skræmt Blik, næsten som hos et sygt lille Barn. -Hvad er der dog. Mathilde? sagde hun mildt. -Ingenting ingenting, sagde Fru Stern og slog med Hovedet.
Men da jeg ogsaa selv var meget bekymret for min Veninde, og kun havde kunnet tale et Par Minutter med Stephensen, var jeg strax ilet derud og bad ham nu indstændig at sige mig hele Sandheden.
Men kære Baronesse! ... sagde Pastorinden forfærdet. Men den gamle Naade kørte paa: Han er for fed! Han spiser for meget! Han faar saamænd ingen Børn uden pr. Fuldmægtig! Fru Mascani standsede og pegede op mod Huset, hvor hendes Datter netop viste sig i Døren. Jeg beder Deres Naade, der er Clara! sagde hun bekymret.
-Ja ja, nikkede Lange bekymret. Naa man gaar og sér Tingene og lærer s'gu en Del, sagde han med et opmuntrende Nik hen til Arnoldsen, der gik ved Siden af ham, stille og blegnæbet. -Og hvordan gaar det med Deres Haandværkssvende, Arnoldsen? spurgte Herluf. -Godt, sagde Arnoldsen kort.
Og din Fader har vaeret saa syg og din Fader har vaeret saa syg ... saa laenge, saa laenge ... Aa det har vaeret slemt det har vaeret meget slemt. Ordene kom ikke bebrejdende, kun saa bekymret. Men foran den aeldede Moder hvor blev hun ikke graa fra Dag til Dag under dette Overmaal af Lidelse, sagde Tine i den samme Tone, utaalmodigt og haardt: -Tror du, her har vaeret bedre?
Men efterhaanden som Krisen skred frem, blev han alvorlig bekymret, og en Dag foreslog han rent ud Stella at sende Høg paa en Sindssygeanstalt. Stella saá længe paa ham, stift og stirrende, som om hun ikke forstod ham. Saa gjorde hun en angstfuld Bevægelse med Armen. "Umuligt," sagde hun. Det var alt. Lægen talte ikke mere derom.
Fru Hertz var temmelig bekymret for ham, og mente i Grunden, at vi burde vente en Uges Tid, men den Gamle vilde ikke høre Noget derom: »Hvorfor dog? da ikke for min Skyld, som om jeg ikke kunde tage imod Nogen! Vist skal de komme imorgen, men jeg sender dem bort, naar jeg bliver træt. .... Jeg bliver nemlig gjerne træt lidt tidlig paa Aftenen nu,« tilføiede han forklarende til mig.
Dagens Ord
Andre Ser