United States or Qatar ? Vote for the TOP Country of the Week !
Brandt gik og hostede slemt paa det sidste. -Puh, de unge Piger pustede og rystede deres Skørter: -Hvor mange Alen har vi nu! Og den ene svang Guirlanden som et Sjippetov, mens den anden tog fat og begyndte at synge: I Skov, hvor Bøssen knalder, hvor Jægerhornet gjalder og Hundekoblet gøer. Hvor Fugl med knækket Vinge og Dyr med saaret Bringe forbløder sig og døer
Minder fra Hospitalets tavse Haver, hvor Løvet faldt tyst i tyste Gange og Byens Støj lød dæmpet hen som fra en Verden, der er glemt; Minder om de mægtige Gaarde, hvor Bærernes hastige Trin døer hen, og om de lange hvide Gange, hvor i Skumringen, dækkede af det sidste Lagen, de bringes bort, som har ophørt at lide.
-Ja og den lille Kone blev ved at græde med Hovedet ind til hende naar jeg er blevet gammel en Gang, eller naar man døer.... Katinka løsnede hendes Hænder fra Ansigtet og vilde tale. Men saa saa' hun Svigerindens Barneansigt, der var vaadt af Taarerne, og den stakkels lille vanskabte Figur; og stille gik hun tilbage til sin Plads, mens den lille Kone blev ved at græde.
Men hvad det angaaer, at Urter og Blomster lever, saa har man da Syn for Sagn, naadige Frøken! Ambrosius . De fødes jo og voxer, opdrættes af Vorherre i det Frie eller af Gartneren i Urtebedet, formerer sig og døer hvad gjør vi Mennesker egentlig stort Andet? "Vel født er vel en Trøst, men bedre vel opdragen , vel gift er Livets Lyst, vel død er hele Sagen."
Karl stod bagved sin Moder og lod sit Overskæg svagt røre ved hendes Skulder, næsten som han kærtegnede den. -Tak for The, sagde han, halvsagte. Ogsaa Fru Schleppegrell kom derhen: Emilie, sagde hun, Du misforstaar dog ikke Du véd jo, at kom hun.... -Anna, al den Slags Ting, sagde Fru von Eichbaum, døer jo ogsaa ud, naar der blot ikke tales om det. Karl var inde i Spisestuen.
Jomfru Thøgersen havde holdt op at græde og sad med rokkende Hoved: -Hun døer doch som en agtet Person, sagde hun, og hendes Taarer begyndte at flyde igen. Ida hørte som gennem Taage sit Navn og hun stod op. Det var Præsten, som rakte hende en Haand. -De har været borte? sagde han med en mildt bekymret Stemme. -Ja, Hr. Pastor. Pastoren blev staaende et Øjeblik foran det taareløse Ansigt.
Om Aftenen spillede Soldaterne i Gaarden. Anføreren spillede for, og de andre faldt ind klagende Omkvædet som et Ekko, der døer. Ellen lyttede, og da de holdt op, saa hun forvirret rundtom sig som paa noget ukendt og fremmed, og hun pressede Hænderne mod sit Bryst med et dybt Suk. Under Vinduet stod en Skikkelse i Mørket ... Ellen kendte ham det var ham sagte vilde hun lukke.
De sad igen stille, mens Hundene blev ved at jamre: Det er ikke til at holde ud, sagde Berg. Han rejste sig for at gaa op til Hundene. Moderen og Herluf blev alene og hørte hans Skridt over Loftet. -Mo'er, sagde Herluf stille op imod hende i Mørket: Døer da Kongen? -Gud forbyde det, sagde Moderen. Herluf tog om hendes Knæ, hun havde saa underlig en Stemme.
Dagens Ord