United States or Isle of Man ? Vote for the TOP Country of the Week !


... Hun kom ind i Skovriderens Stue for at rydde op. Under Lampen i den aabnede Mappe laa Brevet til Fruen endnu det, han skrev og skrev paa og ikke fik afsted. -Heller ikke idag havde han faaet det sluttet og bort. Tine stod ved Lampen, blussende og lykkelig lukkede hun Mappen. ... Tinka skulde gaa, og Tine vilde Ude Sofie folge hende.

Hun begyndte at gaa, folgende efter Tinka, det lob hen ad Vejen, gentagende de samme Ord, mens hun lob: Skovrideren, Skovrideren, Skovrideren ... Men med et stansede hun, og hun forte Haenderne som til Slag ind mod det graa Hoved: Mistanken gryede i hende som en dump Angst.

-Hvad er der? hvad er der? raabte Tinka. -Tine hvor er Tine? Tine er der ikke ... Og pludselig begyndte Madam Bolling at graede. Hvor er hun ikke? sagde Tinka, der var bleg som et Lagen. Hvor ikke?

-Aa Gud, aa Gud, aa Jesus, Gud, hulkede Madam Bolling. -Hent Tinka, sagde Tine aandelos, folgende Faderen, der lob ud og ind, ud og ind. -Ja, aa ja, Madam Bolling lob uden Sans. -Lygten, Lygten, skreg den Syge. -Ja, Fa'er, Ja. Tine fik den frem og taendt. Tinka kom: Han vil op i Taarnet, sagde Tine hviskende og hurtig, hold dig til mig, hold dig til mig og pas paa.

Tinka satte sig med skraevende Ben paa Blokken og pustede: De har 'et jo saa haardt, min Pige, sagde hun til Tine, hun havde maaske en Fornemmelse af, at der kunde tiltraenges en Undskyldning for hendes Tilstand. Efter Bordet sad Tine og Tinka i Kammeret. Berg kom derind.

-Tinka, sagde Moderen: Der kommer Ida Levy. Ej, hun er i den gule Hat.... Tinka saa' op: Hun skal til Spil, sagde hun. Ida Levy gik forbi, og der blev kigget og nikket igen og spurgt med Fingrene, om de kom til "Halvti'et".... -Det er dog græsseligt, hvor Ida Levy gaar skævt paa sine Hæle, sagde Tinka, hun saa' efter hende. Det har hun fra sin Moder, sagde Moderen.

-Naa, her er de Fleste til Ro, sagde Tinka, der losnede sit Sjal. Ja li'saadan hos os ... Men hvor er Skovrideren? spurgte hun. -Vel derinde, sagde Tine uden at rore sig.

-Herregud, gaar de og klae'er hende, klynkede Sofie sagte med et eget tilfredsstillet Tonefald midt i Bedrovelsen. Hun fik Skoene af, mens Bollings lange Lallen lod gennem Huset. Hun sneg sig ind gennem Stuen og aabnede Salsdoren uden Lyd. Tinka og Gusta gik blege om i det saere Lys fra de mange Lagener. -Maa En se hende, hviskede Sofie skraemt og sky.

-Ja, Mo'er, ja, sagde Tine blot, saa haardt hun tog i med Dorkarmene naar der blev en Pause i Moderens rigelige Snakken. Ovre i Krodoren var Tinka kommen frem mellem Sojlerne: -De ta'er nok det vaerste, raabte hun over Pladsen.

Men om Eftermiddagen, naar de spadserede, eller ude i Pavillonen ved Abonnementet til Koncerterne naar Militæret spillede, hver anden Onsdag talte de sammen. Tinka blev altid ganske rød i Hovedet, naar de mødtes.... I Pavillonen var det ogsaa første Gang, hun havde gjort Bekendtskab med Bai ... Han havde straks den første Aften danset mest med hende.