United States or Spain ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jo Tusind Tak ...! Ja, det er lidt glat med den Sne. Men ellers et yndigt Vejr saa mildt og stille. Hvem skulde tro, at det snart var Jul! ... Hvordan har de det hjemme? Fru Thora vidste godt, at Nils ikke havde videre Samkvem med Familien; men hun holdt paa Formerne. Jo Tak, rigtig godt. Fruen og Døtrene komme aldrig i Guds Hus, synes jeg ...? Nej, desværre ...! Pas paa den Glidebane dér!
Jens Oluf Rasmussen, Degn og Kirkesanger ved Havslunde Skole, stod en Dag kort før Jul ude i Skolegangen, og hans Kone kom fra en Dør, der førte ind til Lejligheden. Da hun saa ham, slog hun Hænderne sammen i Rædsel: Men, hvad er det dog, Du bestiller, Jens Oluf! Han vendte sig hurtig: Hvad har Du her at gøre? Aa, Jens Oluf, Jens Oluf ...! Gaa din Vej, Oline!
Hun forsøgte at faa ham til at sidde inde i Stuen, men der sad han bare og hang i Gyngestolen og rokkede saa hjælpeløst frem og tilbage med Overkroppen, saa man kunde blive helt søsyg af at se paa det ... Før Jul var han flyttet. Og Bøgs Besøg blev efterhaanden sjældnere og sjældnere. "Jeg troede sgu for Resten, det skulde have været Dem," sagde Kihler til ham en Dag, da de talte om Forlovelsen.
Jomfruen havde siden Jul endyderligere bekommet tre Børn og havde nu fire som i sin Ungdoms Vaar. Men hun holdt mest af Juledukken, Nikoline, der var den største, og som hun paastod, at hun havde faaet med Onkel Joachim fra Ravnsholt seks Dage efter hans Død.
Nede i Lommen viklede hun det stille om tre Kager til #Bel-ami#. Katinka begyndte at blive træt. Hun sad paa Kødblokken med de opsmøgede Ærmer og saa' paa sit Værk: -Men det er ingenting mod hjemme ingenting mod naar vi bagte til Jul. Hun fortalte, hvordan de bagte hendes Moder og Søstrene og hele Huset ... Hun lavede Grise af Klejnedejg: Bums og saa revnede de, naar de kom ned i Fedtet.
Men Frøken Jensen, der var saa ræd som en Hare for Mørke, vilde gaa alene. Frøken Jensen vilde ikke bære sin Bel-ami, naar nogen saa' det. De fulgte hende alle ud til Perronlaagen og raabte "Glædelig Jul", "Glædelig Jul" ud over Hækken. Bel-ami hylede midt paa den snelagte Vej. Den gik ikke af Stedet.
Og pludselig blev der atter mere stille, mens hver enkelt blev staaende aandsfraværende, stirrende frem for sig; med ét fortabt i et langt ængsteligt Regnestykke som et Svælg uden Bund af Forpligtelser, Bekymringer og Angst til han igen begyndte at skrige op, médløst, endnu højere, søgende om Hjælp, foreslaaende Udveje: -Nu før Jul, nu før Jul, sagde de alle.
Da sad hun en Aften efter Jul alene med Carl i Drivhuset. Hun havde længe været taus, og ogsaa Carl havde hørt op at tale. Hun lagde begge Armene op paa Marmorbordet, hvorved de sad, og sagde: -Carl vilde De blive bedrøvet om vi skulde skilles. -Skilles? Hvorfor spørger De om det? -Hvis jeg nu reiste bort. Carl spurgte ikke, han saa forundret paa hende uden at forstaa.
-Naa, gamle Bai, sagde Kiær, og de slog hinanden paa Skuldrene og lo glad. #Alle# ka' jo ikke være Kendere. -Nej heldigvis da ... og Huus jeg tror s'gu ikke.... De blev kaldt ind til Kaffen. De sidste Dage før Jul var der travlt paa Stationen. Der var en Bringen og Henten. Ingen vilde vente paa Postbudet. Frøknerne Abel sendte Smaakort med Lykønskninger og spurgte om Pakker.
-Hvor der er Stjerner iaar, sagde Katinka. -Ja en Mængde mer end i Fjor, Tik. Bai var altid oplivet, naar han havde været hos sig selv. -Ja, jeg tror det, sagde Katinka. -Mærkeligt er det med Vejret, sagde Huus. -Ja det var Bai den Kulde før Jul. -Og den holder Nytaar ind.... -Mener De?.... Saa tav de, og naar de talte igen, var det noget lignende. Ved Omdrejningen sagde Bais Godnat.
Dagens Ord