United States or Benin ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hvis jeg lod ham blive tilbage, var det umuligt at vide, hvornaar han kom til sig selv og gjorde Anskrig. Jeg turde ikke tænde Lys, saa jeg følte mig frem i Mørket, indtil jeg rørte ved noget vaadt, som jeg vidste var hans Hovede. Jeg hævede min Jernstang, men der var noget, mine Venner, der forhindrede mig i at fuldføre mit Forsæt.
Hun aabnede Gangdøren: -Vil Deres Excellence gaa ind, sagde hun og lukkede op til de mange Stuer: -Her er mørkt, sagde Hans Excellence. -Nu skal jeg tænde, Deres Excellence, sagde Frøken Erichsen og tændte to Lys paa en Konsol, før hun gik.
Det bankede paa den ene af Dørene: -Hvem er det? raabte Hendes Naade og havde allerede set Jægermesteren, hendes Søn, der aabnede Døren: -Det er mig, sagde han. -De kan gaa, sagde hun til Selskabsdamen: -Lad tænde. Hendes Naade bøjede sig ned over Jægermesteren, der allerede, hulkende, var falden ned i en Stol: -Min ulykkelige Dreng, sagde hun: min ulykkelige Dreng, hvad har han gjort Dig?
Efter nogle Dages Forløb vendte de saa atter hjem, og det gamle Liv begyndte igen. Eksaltationen steg stadig, og Nina og William turde ikke mere gaa i Seng om Natten. Dér sad de mange Nætter det var nu ud paa Efteraaret halvslumrende i et Par Lænestole i Williams Værelse uden at turde tænde Lys og uden at turde tale for at holde sig vaagne.
Først slukkedes al Ild i Gaarden, og ny Ild frembragtes ved Gnidning. Hermed tændtes et Baal i en Hulvej, hvor Kreaturerne blev drevet forbi, hvorefter hver Mand tog en Brand hjem med sig for dermed at tænde ny Ild paa sin egen Arne. =Hephaistos som Smededværg.=
Maaske havde hun ventet et Ord ud fra Halvmørket, men Ordet kom ikke, og begge hørte kun Uhret, der dikkede videre. -Hun er jo dog kommet her en Del i Vinter, lød det fra Sofaen. -Og, Fru von Eichbaums Tone skiftede næsten umærkeligt: Saa har jeg jo tænkt mig det som en Slags Afslutning. Uhret dikkede videre, maaske et Minut. -Vil Du saa tænde i Hjørnet, sagde Fru von Eichbaum.
Ikke just af Kærlighed til hende, det var ikke det, som mest pirrede hende; thi han var hende saa ligegyldig. Kun det, at han havde haft Mod til strax at knytte det Haandklæde om Halsen og dø. Og da de steg op i Vognen hun og Greven gav hun pludselig efter for en pirrende Lyst til Fortrolighed og sagde: -Det var af Kærlighedssorg? Greven var ved at tænde sin Cigar: -Na tur lig vis.
Det er den høje Tid.... -Vil De tænde Lysene — her paa Kaminen ... Saa kommer jeg straks. Hendes Højhed saa' efter Kammerpigens Haand om Lysene: Hvad er Klokken? sagde hun. Det er sent. -Syv, Deres Højhed.... -Syv—-allerede ... Godt, jeg kommer straks.... Kammerjomfruen havde tændt og gik. Hendes Højhed saa' i Spejlet, om nogen kunde se, at hun havde grædt.
Herren paa "A" gik, som han plejede. Det var, som den dæmpede Stønnen dernedefra slog bølgende sammen om hans Skridt. -Her er alligevel trist idag, sagde Kjær og stod op. Ida gøs uvilkaarligt. -Ja, sagde hun: nu skal vi tænde. Kjær gik og Patienterne fra Kælderen kom tilbage, og en Tid efter suste Josefine ind med Maden, mens Ida slog de vækkende Slag paa Frøken Petersens Dør.
Ellen havde ladet tænde Lampen i det østre Taarn, og Tjeneren havde bragt The. Men hun havde ikke rørt den. Distræt og hvileløs var hun draget rundt i Værelset, pillende ved en Blomst; rettende paa en Pude; skruende Lampen op; stadig i de samme Tanker.
Dagens Ord