United States or Western Sahara ? Vote for the TOP Country of the Week !
Dette bekjendte hun med god Fornuft ikke alene for Bispen og Stift-Amtmanden, men endog for adskillige Præster der i Byen mangfoldige Gange, ja endog vedstod det offentlig tvende Gange for Retten, da hun blev stillet til Forhør.
Denne Satans Træk haver og GUd omsider aabenbaret, dog haver man ofte maattet lade sig nøje, naar man fik det nogenledes stillet, om endskjøndt man nok kunde mærke, at det onde ikke fuldkommen var dreven, paa det man ikke for meget skulde udmatte baade sig selv og de arme forspændte Mennesker. plage, pine, forstyrre. gammelt Ord for pint, besværet af Sygdom og Pestilense. varsle, spaa.
Men forøger de for den tænkende og ræsonnerende Pariser ikke det ødiøse Skjær, hvori Rastaqouairen og Amerikanermillionæren har stillet den Fremmede, saa afdæmper de det ganske sikkert heller ikke.
Idet jeg passerede forbi, lød der en skarp Lyd ud fra Grenene, og da jeg saa mig om, fik jeg Øje paa en Mand, der stirrede paa mig et varmt, rødt Ansigt som en Mands, der er ude af sig selv af Spænding og Ophidselse. Jeg saa straks, at det var den samme Herre, som jeg havde stillet Spørgsmaalet en Time tidligere i Landsbyen. "Kom nærmere," hviskede han, "men roligt og forsigtigt!
Hun var den ældste i Byen. Hun var vist hundrede Aar. Der var saa stille i Stuen, at Børnene syntes ikke en Gang Katten turde knurre. Eller maaske havde den glemt det. For den var ogsaa gammel og laa ved Sengen. Men naar den gad aabne sine graagule Øjne, saa troede man, den vidste mange Ting. Før i Tiden havde Else spundet spundet, spundet. Men nu var Rokken stillet hen. Den stod ved Karmen.
De fem formente besatte Kvindfolk blev og stillet for Retten og dennem en Prokurator forordnet, som paa deres Vegne skulde tale, saa vidt forsvarligt kunde være.
Og hun aabnede Midtrummet og hun trak de gamle Skuffer ud, mens han holdt Stagen og hun viste ham alting: hun viste ham Olivias Børn og Lyngblomster fra Ferien og Faders gamle Regnskabsbøger med en bleg Skrift og saa mange Ting, mens de blev ved at huske og ved at tale. -Nej, nej, sagde hun og tog hurtig en Bog fra ham; han havde stillet Armstagen paa Klappen. Nej, nej, det er min Poesibog.
Jeg gik op ind i Værelset ... hvor jeg ser det ... alle Stolene, stillet i en Rad, med hvide Stykker over og ... Fa'er lagt hen i Skyndingen paa Chaiselong'uen, Lagnet blot halvt over den ene Arm var faldet ned over Randen ... Jeg løftede den ikke op, du.... Min Ven fo'r sammen, og knugede om Stolens Arm. -Men jeg saa hans Ansigt.... Der gik nogle Minuter. Ingen af os talte.
Naeste Morgen blev Pladsen stroet med Blade og Sand. Det var tungt for Baererne at naa op forbi Krolaengen med Liget; de hvilte midt paa Pladsen, med Kisten stillet paa de sorte Bukke. Saa gik de videre ind paa Kirkegaarden. Graven var taet ved Muren og Madam Bolling og Tine horte Talen ind i Kokkenet. Om Aftenen gik Madam Bolling ind at se paa Kranse.
Han skræmmede mig dog ikke. Jeg sagde til mig selv, som der staar i en samtidig Dagbogsoptegnelse: "O, havde jeg ikke Andet at være bange for! Bliver jeg til Noget, skal jeg nok finde Anerkjendelse, og finder jeg den ikke, hvad gaar det mig an? Men jeg føler tilfulde Vanskeligheden af den Opgave, jeg har stillet mig. Jeg kan Intet og vil kunne Alt!"
Dagens Ord