United States or Belgium ? Vote for the TOP Country of the Week !
Torklaedet var Tegn til, at Afrejsen havde givet hende "hendes Ho'edpin'". Hun fik den regelmaessig de fem af Ugens syv Dage og var saa grumme uoplagt til at udtale sig udover "Ja" og "Nej" eller til at foretage sig nogetsomhelst ud over det nodvendigste. Efter en Storvask hvilte Sofie ud otte Dage i sin Hovedpine og kujonerede hele Huset.
Ja, ja! ungt Blod aa Sommernætter, hi, hi! En sat her ved Stenen og hvilte sig en Kende, da en hørte di smaa Ben i Gruset. En har jo ikke rigtig Lov og Ret til aa være her i Haven, har en ikke, men Frøjknerne er jo pæne Folk, der ikke vil bringe et gammelt Skrog i Fortræd.
-Men det forstaar sig, ogsaa i Schweiz maa man jo nøje kende Mærkerne. Naar Tanterne kom tilbage, hvilte de. Det vil sige, at de sov to Timer, indsvøbte i Uldtæpper. -Lille Du, sagde Tante Bothilde, der er kun Uld. Franskmændene, der er Folk, som vil bevare sig rørige, har altid Uldmadratser. -Oven paa deres Springmadrats, sluttede hun efter et Sekunds Forløb.
Du gør heller ikke no'et for det. Katinka gik. Hun sled sig frem over Markerne mod Vind og Vejr. Hun gik ned til Annekset. Stakaandet hvilte hun sig paa Stævningsstenen udenfor Kirken. Kirkegaarden laa flad og blomsterløs bag den hvide Mur. Kun Buksbomhækkene stod stive om de stive Kors med deres Navne. Hun gik atter hjem over Engene. Middagstoget kom larmende over Broen og snoede sig bort.
Naeste Morgen blev Pladsen stroet med Blade og Sand. Det var tungt for Baererne at naa op forbi Krolaengen med Liget; de hvilte midt paa Pladsen, med Kisten stillet paa de sorte Bukke. Saa gik de videre ind paa Kirkegaarden. Graven var taet ved Muren og Madam Bolling og Tine horte Talen ind i Kokkenet. Om Aftenen gik Madam Bolling ind at se paa Kranse.
Med Blikket mod det lille Lysthus gled hun ned i Dyndet. ... Nu var Dammen rolig. Dagen kom. Madam Bolling var vaagnet; Bolling havde sovet saa roligt og laa saa godt endnu. Hos Tine var der ogsaa stille. Madam Bolling hvilte selv et Kvarterstid til, for hun bankede med en Stok i Loftet for at vaekke Tine. Men der blev ikke svaret Madam Bolling stod op. Tine kunde nok traenge til Sovnen.
-Ja, sagde Ladyen, jeg kan endnu et. Og i den samme Stilling, uden at røre sig, sagde hun, og hendes Altstemme farvedes blødere: Naar i de lange Nætter jeg ensom hviler og ingen ser mit Ansigt og ingen mine Øjne, der er tørre da tænker jeg: Hvis jeg var død. vilde Du dog komme og knæle ned, der hvor jeg hvilte, og min Haand, som Du nu skyer, vilde Du tage, nu, den var kold, og ind i mit Øre, der ej kunde høre mer, vilde Du hviske, in Stemme fra den Gang: Hvor jeg dog elskede Dig ... Og den Døde vilde smile.
Han syntes kun, at han var bleven tyve Aar igen, og det var længe siden, han havde været saa lykkelig. Saa brød han sig kun lidt om at tænke paa Fremtiden. Og heller ikke Ellen tænkte langt: hendes atten Aars Tanker kom jo aldrig længer end var han borte til en evig Længsel; var de sammen, hvilte de i et dybt Behag. Og de var ofte sammen. Hun red over til Bakkerne, og de mødtes der.
Dagens Ord