United States or Cabo Verde ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg skulde ikke blive til megen Nytte for min Ven, for da jeg vaagnede næste Morgen, var min gamle Svaghedstilstand vendt tilbage; min Hud var tør og spruken, og jeg havde en forfærdelig Hovedpine. Jeg kunde ikke spise nogen Frokost, og jeg kunde se, at Nikola blev mere og mere bekymret for min Tilstand.
Men hun vendte fnysende tilbage. Fru Line havde ikke vist sig. Herskabet er sygt ... havde Jørgen Tjener sagt. Og denne Sygdom havde end yderligere befæstet Venskabet mellem Svigerinderne ... Uf, jeg er saa arrig i Dag, kære Isidor, at jeg baade har Hovedpine og Kvalme. Og véd Du hvorfor?
Ved Gud, Mama! bedyrede Barnet og løftede sine store, sorte, fløjelsbløde Øjne op mod Loftet det regner lige midt ned paa Sybordet! Ja, Herregud, saa sig til Jomfru Petersen, at hun skal flytte Bordet og sætte et Vandfad under Dryppet! sagde Baronessen ærgerlig Det kunde I vel for Resten nok have fundet paa af Jer selv! ... Og gaa saa; jeg har Hovedpine!
Jeg vil sige, at jeg har en daarlig Fod eller Hovedpine eller eller aa jeg vil sige lige ud, at jeg vil ikke dandse.« I det Samme begyndte Musiken at spille op. Ellers pleier det at være et af mine lykkeligste Øjeblikke, og den deiligste Concert lyder ikke saa godt for mine Øren som de første Toner fra Violinerne, der kalde op til Dands.
Høg bekymrede sig ikke meget om Barnet. Han led efter Rejsen bestandig af Hovedpine og Nervegigt, og han talte med Aander om Natten. Stella skjulte hans Sygelighed med hemmelig Rædsel. To Aar efter blev hun atter frugtsommelig.
Høit op paa Formiddagen vaagnede jeg med en smertelig Tunghed i Baghovedet. Jeg vilde ikke gaa paa Polytechnicum; de sidste Ugers Studium havde jo ikke stort at sige, og desuden kunde jeg neppe huske en eneste Enkelthed af Gaarsdagens Forelæsninger. Jeg gik ud i det Haab at forjage min Hovedpine og drev om ved Zwinger og paa Theaterpladsen.
Stuepigen havde det med Hovedpine. Hun bandt sit Hoved ind i Haandklæder, saa hun lignede en Haardt-saaret, og gik ud og ind ad Døren, mens hun jamrede. Midlet mod hendes Onde var en ustanselig Kaffestrøm og hun foretog sig intetsomhelst. -Jeg finder Hannes Koste allevegne, sagde Moderen. Kostene var forladte.
Torklaedet var Tegn til, at Afrejsen havde givet hende "hendes Ho'edpin'". Hun fik den regelmaessig de fem af Ugens syv Dage og var saa grumme uoplagt til at udtale sig udover "Ja" og "Nej" eller til at foretage sig nogetsomhelst ud over det nodvendigste. Efter en Storvask hvilte Sofie ud otte Dage i sin Hovedpine og kujonerede hele Huset.
Men jeg var heel fortumlet og havde Hovedpine, og hele Tiden havde jeg en Fornemmelse af, at jeg havde gjort noget Urigtigt. Mine mørke Betragtninger fra den foregaaende Aften med Hensyn til Emmy og Andrea Margrethe vendte atter tilbage. »Der er ikke Andet for«, sagde jeg til mig selv: »jeg maa afbryde dette Forhold. Imorgen reise vi jo herfra, og jeg kommer da aldrig mere her tilbage.
Men Rhinskvin maa De da kunne lide? .... hvad? .... Godt! .... Karl!« Opvarteren styrtede derind. »Lad det nu være nok med de Narrestreger!« sagde hun, halvt uvillig, halvt leende. »For Alvor? jeg maa ikke ?« »Nei, men jeg takker for den gode Villie .... Lad mig blot sidde og skjøtte mig selv jeg er saa træt og har Hovedpine.« »Du vil da ikke allerede hjem?« lød Stephensens Røst denne Gang meget gnaven.
Dagens Ord