United States or Antigua and Barbuda ? Vote for the TOP Country of the Week !
-De har stukket Ild paa Jorden, sagde han hastig, hviskende og aandelos: Der er Ild i Jorden horer I horer I ... der er Ild i Jorden. Og pludselig, greben af Raedsel, rev han sig los, mens Madam Bolling skreg byldtende alt omkring sig, Klaeder og Taepper, raabende, ustanselig, skrigende paa Lygten: -Lygten, Lygten skal vi ikke se, hvordan Jorden braender? Og han begyndte at le. -Jo, Fa'er, jo.
Men da han var falden hen, skød Varmen altfor stærkt igennem ham, han for op med et Gisp. Kun Ladens Mørke var om ham, og dog havde han set en Hær, der vandrede milelangt ud og fyldte hele Synskresen sorte Faner langt fremme mod den lave Himmel og selv var han med, han følte den umælende Melankoli, der overfalder hver enkelt dødtræt Mand i en ustanselig Hær.
De listede stille omkring, som om de ikke turde traede paa Fodderne, og hviskede med sky og skraemte Stemmer foran de tre lagendaekkede Vinduer. Sofie var kommen ud i fri Luft og gik og graed rundt fra Klynge til Klynge. Hun gav hver Besked under en ustanselig Snoften. -Saa ser jeg jo hendes Sko at staa der paa Graesset og saa begyndte jeg jo strax at skrig' ... Aa Gud, for Syn Gud, for Syn....
Stuepigen havde det med Hovedpine. Hun bandt sit Hoved ind i Haandklæder, saa hun lignede en Haardt-saaret, og gik ud og ind ad Døren, mens hun jamrede. Midlet mod hendes Onde var en ustanselig Kaffestrøm og hun foretog sig intetsomhelst. -Jeg finder Hannes Koste allevegne, sagde Moderen. Kostene var forladte.
Ustanselig snakkende sad han paa Kanten. Madam Bolling kunde ikke faa Stromperne paa ham: -Aa Gud, aa Gud, hun fik dem ikke paa med sine rystende Haender. -Lad mig, Mo'er, lad mig, sagde Tine og tog om den Syge. -Jeg vil op, jeg vil ud, vi skal alle ud, blev han ved, hans Tunge gik uafladelig. -Ja, Fa'er, ja. Han havde ti Mands Kraft, han loste alt igen; hun kaempede med ham af alle Kraefter.
Der fyres kun sjældent et Skud Hagl mod dem, endda er baade Maager og Terner sky, de hader Fredsforstyrreren paa deres øde Strand, hvor de samles for at hvile og slikke Sol eller for overdaadigt at fraadse i inddrevne Snegle og Fiskeaadslerne fra et efterladt Dræt. Kimingen har Sejlere og Dampere i ustanselig Rækkefølge.
Rundtom paa alle Hojder stod i den strommende Regn Maend og Kvinder som Stotter, mens de Flygtendes Tog som en stigende Flod bredte sig ud over Vej og over Sti som en ustanselig Jammer.