United States or Åland ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hvad har jeg gjort! udbrød hun, idet hun sprang op og kastede sig paa Knæ hos mig jeg er dog ogsaa en Trold gjorde det ondt? Jeg forsikrede hende leende, at jeg nærmest var bleven lidt overrasket. Jeg kunde ikke læse det for dig, hvorfor skriver han saadan Noget og jeg havde ikke Aandsnærværelse til at springe over
"Farvel, Høg." Der var noget i Tonen, noget mildt, noget næsten medlidende. William Høg glemte aldrig det Farvel. Nu gik han i Theatrets Foyer og ventede. Etatsraaden kom straks, havde Portneren sagt, om Hr. Høg vilde gaa op ... og nu havde han allerede ventet et Kvartér. Et Par Koristinder kom leende ind gennem Foyeren, maalte ham, stak Hovederne sammen og gik igen.
Men Rhinskvin maa De da kunne lide? .... hvad? .... Godt! .... Karl!« Opvarteren styrtede derind. »Lad det nu være nok med de Narrestreger!« sagde hun, halvt uvillig, halvt leende. »For Alvor? jeg maa ikke ?« »Nei, men jeg takker for den gode Villie .... Lad mig blot sidde og skjøtte mig selv jeg er saa træt og har Hovedpine.« »Du vil da ikke allerede hjem?« lød Stephensens Røst denne Gang meget gnaven.
Ja, det kunde du saamænd godt lave en svær Bunke Skriverier om og tjene mange Penge paa,“ sa' hun leende, henvendt til mig. „Ser I det blaa Fjæld der? Det var jeg gaaet over. Naturligvis havde jeg Kaffe med mig, og det varede jo ikke længe, før jeg fik Lyst til at ta' mig en Taar, og saa gjorde jeg Ild op.
"Jeg retter mig efter det Selskab, jeg er i!" sagde jeg leende og ventede paa Véronique, som ærbødigt var blevet staaende bagved hun kom tøvende. Hun misbilliger al engelsk Inkonveniens, men hun føler, at det er hendes Pligt at opmuntre Hr. Carruthers. Skulde hun løbe hen og standse de unge Damer? foreslog hun og pegede paa Englene, der gik forude. "Ja, gør det," sagde Hr.
Thi da jeg i nogen Tid ret havde qvæget min Sjæl ved Beskuelsen af hendes Billed, saa fremstege pludselig atter Emmys og Andrea Margrethes Billeder for mine Tanker, og denne Gang ikke blege og sorrigfulde som før, men leende og muntre og friske og straalende, saaledes som de vare i Virkeligheden.
Arkadia rettede og Moderen lo, til hun pludselig saa' paa Uret: -Ti Minutter i elve, sagde hun og jagede Arkadia ud. Faderen bankede inde paa sin Dør: -Stella, sagde han, hvad er det dog for Viser, Du la'er den Pige synge? -Kære Fritz, det véd jeg virkelig ikke; og leende sagde hun: -Er det ikke dem, de sælger paa Gaden? Hun laa et Øjeblik. Saa sagde hun: -Fra hvem er der Breve?
Hun takkede, og inden han vidste hvordan, var de ude i Alléen, han bærende hendes Noder, hun smilende og talende med leende Øjne, der ofte i Forbigliden søgte hans, saa han blev endnu rødere og havde Hjertebanken, saa han troede, Brystet skulde sprænges paa ham. Hun begyndte at tale om Musik. Om han holdt meget af Orgel?
"Der bliver gjort megen Ære af os, hvis vi faar fat i den," sagde den anden leende. "Og saa bliver disse fremmede Djævle pinte, til de dør." "Det vil lære dem ikke at trodse de Store i Bjergene," svarede hans Ven. "Jeg vilde ønske, at vi kunde være der og se det." "Man siger, at de har mange nye Pinsler, som man ikke engang kan tænke sig i Drømme, der oppe i Bjergene," vedblev den første Mand.
Men i næste Sekund tog han sit Parti og svarede leende: Som en Sten, min Dreng! Og idet han atter vendte sig til Mona, sagde han: Ja, undskyld, Frue, min lidt ureglementerede Tilsynekomst i Nat. Hofjægermesteren klukkede højere: Hvor kom Onkel egentlig fra? Ja, det véd jeg oprigtig talt ikke, kære Palle! ... Jeg begyndte i Torsdags Aftes ovre hos Heine paa Mattrup.