United States or Ecuador ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det var dumt, du gik med. Takten vedblev at dunke i hans Hoved, vedblev at gentage og gentage det, ikke heftigt, men lavmælt og roligt, som den taler, der ved, han har Ret. Han kunde være bleven tilbage hos de andre. Men nu. Det var dumt, du gik med. Det var dumt, du gik med. Saa opdagede han, at han var ved at sakke agterud. "Herregud, hvor de dog gik hurtigt."
Det var alligevel rart at være en gammel Mand og sidde og se de andre løbe frem og tilbage, tørne sammen og tabe, hvad de havde i Hænderne. Han skænkede sig en Snaps, drak den og følte, at han blev varm om sit gamle Hjærte af Medlidenhed med Ungdommen. Herregud, Herregud, at de dog skulde tosse saadan rundt. At Folk dog ikke straks blev gamle og fornuftige og satte sig stille hen i en Krog.
Saa hader hun Dig vel? spurgte Hans. Ja, med Damp, sgu! ... Og jeg har ogsaa stoppet hende i alle de Rapserier, hun var vant til her fra den forrige Selvmorders Tid ... At nogen kan blive saa tosset efter et Fruentimmer, det har jeg aldrig kunnet forstaa! vedblev Forvalteren Herregud, man kan jo gaa hen med 'et til et andet! ... Gud véd for Resten, hvad de to Kumpaner tilsammen har kostet Godsejeren!
I Formiddags, da Bøg kom og saa tidt i den sidste Tid, især naar Bøg er hos os jeg ved ikke, hvordan det er, han ser paa mig. Og Mo'er hun holder med ham. Det er, som om de havde noget sammen, som jeg ikke maatte vide af." "Det har de maaske ogsaa. Men Herregud det kan jo være noget, som bare er til Deres Bedste." "Hvor ved de, hvad der er til mit Bedste? Men selv bliver jeg holdt udenfor alting.
Naar Baronen spørger, hvem den Hjælpedegn skal være, saa nævner I ikke mig, forstaaer I, men siger blot, at Magister Søren har lovet at rekommandere Jer en duelig Person. Peder. Hvad er det da for en Person? Jørgen. Herregud, lille Peer, det er jo mig. Peder. Er det ogsaa dig? Har Magisteren da lovet...? Jørgen. Det skal jeg nok bringe i Rigtighed.
Thi Synet af dig er blevet mig en Vederstyggelighed! Nu tog Stine det Parti at give sig til at græde. Aldrig havde jeg dog tænkt det ! sagde hun og løftede Forklædet op til Øjnene. Herregud, at jeg skulde jages fra Gaarden med Spot og Skam! Og hvor skal jeg gaa hen og skaffe Føden og Klæderne til Børnene, naar Pastoren slaar Haanden af vos? Og hvad vil Manden si'e!
Ja; baade jeg og Frantz glæder os ogsaa meget dertil ... Det bliver netop en Søndag, saa vi begynder med at gaa i Kirke og takke Gud; og om Aftenen er der saa Middag paa Kragholm. Naa! Ja, Du og din Mand faar naturligvis ogsaa en Indbydelse. Ja e Tak ... Apropos, lille Reseda ... Det maa Du ikke kalde mig! afbrød den lille Frue heftig. Men Herregud, det gør jo din Mand ...! Ja, netop derfor!
Den kendte Livet. Vidste, hvad det var for noget Skidt. Og den nøjedes med lidt. Med ganske lidt. Ganske forsigtig skænkede han sig et Glas endnu og drak ogsaa det. Herregud. Hvor havde han dog ondt af den Ungdom. Hvor havde han dog ondt af den Ungdom.
"Der er Ingen i Sovekammeret, lille Jensen der er Ingen i Sovekammeret!" "Det er Løgn! ... Jeg vil ikke ha'e Rodemesteren i Sovekammeret ... jeg vil ikke ... Han skal blive i Entréen ... Nu skal jeg ..." Han larmede hen over Gulvet, og der hørtes Lyd af Porcelæn, som gik itu ... Derpaa Fru Jensens graadkvalte Stønnen: "Aa Herregud da ... aa Herregud da ... aa Herre Herregud da ..."
Nej, Helmuth, vedblev hun indtrængende og lagde sin Haand paa hans Skulder kom nu, hører du! Herregud, du maa jo dog ta' dig sammen engang! Du vil ha' meget bedre af at ha' noget og ta' dig for! Du sidder jo her og bliver rent syg til sidst! Kom nu! Baronen vendte sit blege, oppustede Ansigt om mod sin Moder. Han svarede ikke, men saa bare paa hende med et Par sløve, bedrøvede Hundeøjne.
Dagens Ord