Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 20. juni 2025
"Jo det var lige ved den Tid, da jeg første Gang skulde op til Eksamen ja Herregud, nu er det jo allerede snart syv Aar siden ... Vi vilde ikke have noget ud om det, saa længe jeg ikke var noget. Men det blev jo ikke til noget med Eksamen den Gang og heller ikke senere og da saa der var gaaet tre Aar, saa gjorde hun det forbi med mig.
Du ved godt, at han ellers aldrig siger noget; men i Aftes hørte jeg ham dog sige til Tante, da de var ved at gaa i Seng Væggen ind til mig er saa tynd, at jeg kan høre hvert eneste Ord igennem at han syntes, de maatte kunne finde en bedre Mand til mig. Og Herregud, lille Sofie, vi er da ikke saa fattige.
Men saa vaagnede Bolling, og han maatte have sin Morgendrikke forst. -Aa, Herregud, aa Herregud saa snavs det er Madam Bolling talte med sig selv saa snavs det er man maa snart made ham nu som et Barn naa, Bolling, naa ... Han tog ikke mere om Koppen, han kunde ikke holde om nogenting. Tilsidst kom Bolling dog lidt til Ro igen, og hun fik Kaffen paa Bakken og gik op over Loftet.
-Aa Herregud, aa Herregud, klagede Madammen, og hun lod Dorene staa helt ind til Bolling, mens hun gik; aa Herregud aa, Herregud! -Det var jo ventendes, sagde Bolling, der sad op i Sengen. Tine maatte forklare det, som det var, at Jessen havde bragt Budet ved Dampskibet.
Hun tilkastede ham af og til kjærlige Sideblikke, medens hun rokkede det store Hoved over Strikkestrømpen, som om hun sagde ved sig selv: »Ak Gud, ja! sidder du nu her igjen! ja, Herregud! hvorfor kom du ikke før?« Jeg nærede ingen Tvivl om, at hvis Valget havde afhængt af hende, kunde jeg ligesaa godt være gaaet strax.
Men hver Gang, han havde bredt Armene ud for at favne Verden, den lyse, glade Verden, der var hans, hans alene, havde Skæbnen kastet en Kvinde i hans Favn. Og for hver Gang havde han set mere og mere spørgende paa Kvinden, og til sidst havde han holdt hende ud fra sig og smilet og sagt: Herregud, er det hele Verden? Ser hele Verden saadan ud? Og saa havde han krystet hende ind til sig og leet.
Nu hylede hun, og gned sig rundt i Øinene med den ene Haand; den anden holdt hun indsvøbt i et Tørklæde. Jeg trak hende indenfor. Men hvad er det da? skulde du maaske give mig en lille Bog? Men nu brølede hun formelig. »Herregud, hvad skal det dog sige,« tænkte jeg og trippede om i utaalmodig Fortvivlelse. Jeg kan ikke .... gjøre for det, begyndte hun endelig.
Ja, det var jo igaar Aftes, da vi kom for sent til Færgedamperen, det var min Skyld jeg vidste godt, at den gik tidligere til det Tog og det benyttede jeg mig af. Og det er det Hele? udbrød jeg leende. Du ler mig ud! du skulde meget heller banke mig, er det rart at faa en Kone, der saadan kan lyve og bedrage? .... Synes du da slet ikke, det er stygt? Men Herregud!
Minna svarede ikke, men undersøgte ivrig en ny Bunke Stene, som hun havde skrabet sammen. De nævnede en Broder, jeg har aldrig hørt ham omtale. Er han maaske ikke mer i Dresden? Han døde for et Par Aar siden. Herregud! ogsaa det skulde De opleve. Det maa have været et tungt Slag for Dem. Aa, jeg brød mig, sandt at sige, ikke saa meget om ham.
-Og saa taler hun dog om at ta'e til Lasarettet, sagde Madam Bolling efter en Stilhed, aa Herregud, at ta'e til Lasarettet, som om her ikke ... aa Gud hjaelpe det ... var Lasaret nok alle Vegne. Madam Bolling sad og rystede paa Hovedet som En, der ikke forstod: -Som om hun behovede at ta'e til Augustenborg for at finde Syge at passe, sagde hun.
Dagens Ord
Andre Ser