Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 20. juni 2025
Han satte Manchetter paa Flygellysene, gik ud i Spisestuen, kom ind igen William sad paa samme Plet. Endelig saá han op: "Nu gaar jeg," sagde han. Men han blev stadig siddende. "Men Du maa blive for at se Fremtidssoldaterne," sagde Hoff. "Fremtidssoldaterne?" "Ja, Herregud, de Unge, Fremtiden mine Gæster." "Naa dem, der skal ha'e Sukkergodtet." "Vist saa og Ryperagout med Kastanjer."
Efter endnu at have ventet en god Stund, hørte jeg slæbende Skridt, og endelig aabnedes Døren af Fru Jagemann, hvis Ansigt havde et forskræmt Udtryk, som om jeg mindst havde været Rodemester, saa jeg var lige ved at spørge: »Herregud, hvad er der gaaet Dem imod?« da det faldt mig ind, at det rimeligvis var mig selv.
Fru Juliane blev staaende lige inden for Døren og sendte ham et næsten ondt Blik. Herregud, Helmuth, sagde hun saa træt og klagende skal vi nu begynde forfra! Baronen gik frem mod hende, fægtende med Armene i Luften som en sindssyg. Jeg holder det ikke ud! skreg han. Jeg holder det ikke ud ! Jeg holder det ikke ud ! Den gamle Frue drog et dybt Suk. Saa, saa, saa! sagde hun tyssende.
Og det var nu altsaa i Dag omsider lykkedes hende: Den »ubesmittede Undfangelse« kunde han ikke give igen paa. Allermindst med sin Rosittas nuværende Tilstand in mente! Han greb derfor i sin Vaande til en Vittighed: Herregud, lille Thora, sagde han og klappede hende igen paa Kinden naar Vorherre har kunnet lave alt det andet, har han da ogsaa sagtens kunnet lave et lille Barn!
I havde vel hver sin Køje i Nat, stakkels Børn? spurgte den gamle Frue pludselig. Baronen brast ud i en høj Latter. Ja Herregud! sagde den gamle stødt man kan vel tale! I er jo da konfirmerede begge to! Hun er frygtelig, Vilde! hva'? Den Tale er du nok ikke vant til i Salonerne ovre i København. Eller i Buda-Pest! indskød Enkebaronessen. Mor! sagde Sønnen haardt og slog Haanden i Bordet.
Først beder i Herren, om I maa tage Jer en Hjælpedegn paa den Condition, at I selv lønner ham. Peder . Ja men det gjør jeg ikke. Jørgen . Nei, nei, det skal I jo ikke heller, Peer! Herregud, har I ikke begrebet det endnu? I faaer tyve Daler paa Haanden og beholder hele Indtægten af Embedet ... i det første Aar. Peder . Hele Indtægten?... Ja, men hvad skal jeg med den Hjælpedegn?
Glider De ud her, saa er der slet ikke Noget at faa fat i. Men jeg skal nok holde mig fast og kan støtte Dem, saa snart De vakler, De behøver ikke at være bange for at rive mig med og i alt Fald Aa, naar De nu blot vilde gaa! Herregud, lad os dog sætte os ud over saadanne Taabeligheder! Skal De for den Sags Skyld udsætte Dem for at knække Halsen?
Herregud saa tal da ud, min Dreng! Baronen mumlede nogle uforstaaelige Ord, og den gamle Frue fortsatte. Hun talte langsomt og famlende, som følte hun sig uvis. Jeg har jo længe tænkt, sagde hun at der maatte være noget andet, der pinte dig, end blot og bart det, at du havde mistet din Kone; men jeg har ikke villet trænge ind paa dig.
Tænker han virkelig endnu paa mig paa "Sanglærken", som han kaldte mig for min Røsts Skyld? Herregud! Han, som kunde være saa vranten og iilsindet mod mangen Anden mig har han aldrig sagt et vredt Ord.
Herregud, det var slemt nok at gøre det, vi havde jo saa ondt af det for de fire Mand, der blev tilbage i den usleste Forfatning én af dem sad paa Rælingen og vilde have været med os. Men vi havde lagt fra og #kunde# int komme til igen. Vi skulde jo passe paa at have Baaden saa meget til Luvart, at vi kunde have Driverum.
Dagens Ord
Andre Ser