United States or Italy ? Vote for the TOP Country of the Week !
Katinka blev helt hjerteklemt, og hun tog Frøken Jensens Hænder og klappede dem sagte. Den Gamle græd stærkere under hendes Kærtegn. Katinka blev ved at klappe hendes Hænder. De sidste Lysstumper brændte ned, og Juletræet stod helt mørkt. -Og gennem Livet skal en enlig Kvinde, sagde Frøken Jensen, hvad for Snarer de end lægger for hendes Fod.
Ganske frikjende mig for Skyld turde jeg ikke, thi jeg havde ikke engang gjort saameget som Corpus Juris, der, om han end ikke selv havde givet Noget til Bedste, dog i det Mindste med ufortrøden Opmærksomhed havde hørt paa Hr. Hans' Foredrag over Morten Jensens Fux.
Frøken Jensen var igen landet ved Præsten og hans "Ord". Katinka slap Frøken Jensens Haand. Hun syntes, der var blevet ganske koldt og uhyggeligt om det slukkede Træ. Bai slog Døren op til det lyse Kontor. Det var et ridende Bud, som bragte en Pakke fra Huus. -Lamperne, Marie, raabte Katinka og løb ind i Kontoret med Pakken.
Fru Jensens Stemme hørtes, frygtsom og slæbende: "Herregud, lille Jensen Herregud, lille Jensen tag nu dog inte saadan paa Vej. Vil Du int' ha'e Kaffe hva' en lille Slant Kaffe?" Men Jensen vilde ikke have Kaffe. "Hold Kæft!" brølte han op. "Hold Kæft! Hvem er det, der er inde i Sovekammeret? Hvem er det, der er inde i Sovekammeret, siger jeg!"
Selv Frøken Jensens bedste Elever kom i Træsko over Markerne til Skolen. Paa Stationen var Perronen en Sø. De sidste Smaablade fra Havehækken kom ud at sejle. Dryppende kom Togene, Konduktørerne løb om formummede i vaade Kapper. Lille-Bentzen sprang med Posttaskerne under Paraplyen. Kiærs Sædvogne havde Voksdugspresenninger, og Kuskene sad i Regnkapper.
"Der er Ingen i Sovekammeret, lille Jensen der er Ingen i Sovekammeret!" "Det er Løgn! ... Jeg vil ikke ha'e Rodemesteren i Sovekammeret ... jeg vil ikke ... Han skal blive i Entréen ... Nu skal jeg ..." Han larmede hen over Gulvet, og der hørtes Lyd af Porcelæn, som gik itu ... Derpaa Fru Jensens graadkvalte Stønnen: "Aa Herregud da ... aa Herregud da ... aa Herre Herregud da ..."
Saaledes stod Corpus Juris og hørte med ufravendt Opmærksomhed paa Hr. Hans; vel kom jeg nu til Afløsning, men Corpus Juris ansaae det dog for rigtigst at blive, og godt var det, for jeg havde ikke i ti Minutter hørt fortælle om Morten Jensens Fux, før min sidste Rest af Taalmodighed var sluppen op.
Hun vilde ogsaa nok være lidt alene. -Gud véd, om Huus har faaet vores Pakke, sagde hun. Hun stod paa en Stol og tændte an med en Vokskerte. I sidste Nu tog hun et Fichu fra sit Bord hun havde faaet det sendt fra en Søster og lagde det hen til Frøken Jensen. Der saa' saa fattigt ud paa Frøken Jensens Plads; hun delte Sofaen med Lille-Bentzen.
Pastor, sagde jeg, De #interesserer# Dem for Friskolen ... derfor sender Forældrene deres Børn i Friskole. -Og hvad svarede han mig, Fru Abel? Jeg taler ikke mer med Pastor Linde om Legatsagen De tre Damer var bøjede om ad den lille Vej, der førte op til "Gaarden", en gammel hvid Bygning med to Længer. Enkefru Abel boede i Længen til højre, Frøken Jensens Institut laa til venstre.
Elev Jakobsens Latter klang nemlig højt over alle de andres; han havde forlængst glemt Affæren med Forvalter Jensens Selvmord. Og siden Sørine Juledags Aften saa moderligt havde taget sig af ham, var der kommet baade Liv og Spræl i hans tunge, saftfyldte Krop. Og nu fôr han rundt derude paa Isen og gramsede efter Pigerne, saa at hans halvgamle Læremoder var ved at springe af Skindet af Jalousi.
Dagens Ord