United States or Palau ? Vote for the TOP Country of the Week !
Paa Dækket gaar han nøgen rundt en Timestid, tager Solbad, gasser sig i lykkelig Naturtilstand og gør overdaadigt Indhug paa de mange store Østers og blege Jomfruhummer, der er komne ind med Vaaddet, men som Fiskerne selv ikke altid er lige slikne efter. Og hvilke Morgener, de i Skagerrak!
Deres Hatte var store og flade og lignede dem, jeg senere har set i Spanien, saa deres Ansigter laa i Skygge, men jeg kunde se deres Øjne glimte. Med den blege Maane bag dem og deres lange sorte Skygger foran dem, var det netop saadanne Fyre, man kunde vente at møde om Natten ved Abbedens Bænk. Kejseren var standset, og ogsaa de to Fremmede stoppede op nogle faa Skridt fra os.
De gule Blomsterøjne stirrede i Lyset op mod hendes blege Ansigt. Saa lagde hun Blomsterne hen og af de tre Bøger paa sit Bord tog hun den ene. De to andre var "Buch der Lieder" og "Don Juan".
Hansen tog Mappen, løftede Konferensraaden sit Øje paa sin Skriver. -Nu skulle De inddrive Deres fordringer, sagde han: Det er paa Tiden. Hr. Hansen førte forfjamsket de blege Hænder frem og tilbage. -Men, sagde Konferensraaden: De har jo Pant. Hr. Hansen svarede ikke. -Hvad har De mere end Kejserens Broche? -Smykker, Hr. Konferensraad. Konferensraaden tog ikke Blikket fra ham.
Og man horte dem paa en Gang hulke, blege og magtlose og forbitrede; og Postmesteren fra Augustenborg lob frem og tilbage og sagde ivrigt Men det er umuligt det er umuligt Haeren Haeren, bestandig gentagende dette ene Ord: Haeren, og demonstrerende med sine krumme Fingre. Udenfor horte man Pigerne graede og Karlene, der gik stille tilbage til deres Koretojer.
De tav lidt. Der hørtes ikke en Lyd i hele det store Hus. Foran sig saa' Berg Adolfs blege Ansigt over Pulten: -Adolf? sagde han pludselig, og det var, som skød han en Sten fra sit Bryst ved Spørgsmaalet, der havde pint ham i Stilhed saa længe: -Hvor bliver vore Penge af? sagde han. Adolf saa' op: Nogle gaar til Fattigskatten, sagde han. -Fattigskatte? hvad vil det sige?
Regnen vaskede Ides Haar ned over hendes Ansigt, det blege Haar, og Solen tørrede det igen, saa at hun fik et skinnende Pur om Hovedet. Regnen varede længst, Ide gik paa Vejene og saa frem for sig med sine hvidlige Øjne under det klamme Haar, der var blegt som Linned. Ide med Regnhaaret! sagde Jakob for sig selv og saa opmuntrende til hende. Alle Danmarks Fugle kom hjem nu.
Thi da jeg i nogen Tid ret havde qvæget min Sjæl ved Beskuelsen af hendes Billed, saa fremstege pludselig atter Emmys og Andrea Margrethes Billeder for mine Tanker, og denne Gang ikke blege og sorrigfulde som før, men leende og muntre og friske og straalende, saaledes som de vare i Virkeligheden.
Svaertede, blege, tyndede vendte Tropperne hjem med Sang. Kun om de Saaredes lange Tog forstummede Glaeden, mens det sagte rullede frem gennem Landet.
Hun bevægede de to dejlige Hænder: -Derfor vil jeg gerne tale med Dig. Faderen havde i Halvmørket, hvor han stod, gjort en Bevægelse med sin Haand: -Du mener, hvorfor tale om det, som er saa forbi og som er saa længe siden? -Men jeg maa tale, Fritz hun vendte det blege Ansigt imod ham : for at forsvare mig. -Forsvare Dig? -Ja, Fritz.
Dagens Ord