United States or Angola ? Vote for the TOP Country of the Week !


"Aa, jeg indser det," sagde jeg, og jeg følte, at jeg havde en Klump i Halsen. "Jeg skal skrive til Christopher i Morgen," vedblev hun, "og takke ham for i Gaar Aftes og sige noget pænt om Dem og Deres Ensomhed, og at han som en Slags Slægtning maa komme og besøge Dem paa Søndag, naar han blot ikke gør Kur til Dem, og tage Dem med i Zoologisk Have tag ikke imod ham i Deres Dagligstue.

»Ja men jeg er et Søndagsbarn«, svarede Andrea Margrethe, »jeg er født en Søndag, og derfor kan jeg see Spøgelser og Utysker.« »Se Dig selv i Speilet, saa seer Du strax eet Utyske«, sagde Præsten. »Skal vi saa gaaespurgte Corpus Juris, der var gaaet ud og nu atter kom tilbage med Andrea Margrethes Kaabe og Hat. »Gaaer Du ikke med, Emmyspurgte Andrea Margrethe.

Naar jeg ser Lord Robert igen, vil jeg spørge ham, om det er en Hest eller ikke. Malcolm er ikke tiltrækkende, og jeg var glad over, at Kirken ikke laa saa langt borte. Vognene faar ikke Lov til at køre om Søndagen, saa vi maatte gaa, og da vi gik tilbage, begyndte det at regne, og vi kunde ikke gaa rundt i Staldene, hvad de vist gør hver Søndag.

Kate sagde pludselig til Karl: Véd De hvad? jeg havde tænkt mig Dem ganske anderledes. -Saa-aa? sagde Karl ret uberørt. -Ja, sagde Kate, jeg havde oprigtig talt tænkt mig Dem adskilligt morsommere. Hun sad lidt og saá ud mod de to arbejdende Whistborde, og saa sagde hun: -Foregaar dette hver Søndag? Karl brast i Latter, saa de lo sammen.

Der gik Folk, pyntede og tilfredse Ægtefæller omgivne af deres Børneflok, Forlovede, der saa hinanden ind i Ansigtet og som syntes at have glemt hele den øvrige Verden eller unge Kvinder og Mænd, der svælgede Livet som en brusende og fyrig Drik uden Bitterhed, uden Bærme ... Alle var de glade, fordi Solen skinnede og det var Søndag og de kunde gaa med dem, de holdt mest af i Verden.

Derefter spilledes endnu to aldrig mere og under den sidste bød Fru Herding gerne paa en lille bly Forfriskning, der hver Søndag syntes at overraske Hansen-Maagerup stærkt og som altid aflokkede ham den Ytring, at det virkelig var en stor Skam.

Jeg holder mest af at nævne Tingen ved sit rette Navn. Vi skal ikke gjøre os bedre end vi er, vi skal jo selv have Dandsebod her paa Søndag til Forargelse for hele Menigheden.« »Skal her være Balspurgte jeg overrasket. »Sagde jeg det ikke nok, at det var Noget, som Nicolai forstod sig paa?

Ja; baade jeg og Frantz glæder os ogsaa meget dertil ... Det bliver netop en Søndag, saa vi begynder med at gaa i Kirke og takke Gud; og om Aftenen er der saa Middag paa Kragholm. Naa! Ja, Du og din Mand faar naturligvis ogsaa en Indbydelse. Ja e Tak ... Apropos, lille Reseda ... Det maa Du ikke kalde mig! afbrød den lille Frue heftig. Men Herregud, det gør jo din Mand ...! Ja, netop derfor!

Og særlig da ikke naar Faderen var hjemme. Herredsfuldmægtigen skal ha' Ro! sagde Jørgen. Men ellers stod Isidor paa den allerfortræffeligste Fod med sit Afkom ... Det var en Søndag Formiddag i Begyndelsen af April. Solen lyste, Træer og Buske tænkte paa at springe ud, og Østenvinden peb ondt. Ude paa Stentrappen foran Huset stod Fuldmægtigen i tyk Vinterfrakke og glædede sig over Vaaren.

Admiralen, der var oprigtig religiøs hver Søndag og gik til Højmesse i Holmens Kirke med Roskilde Konvents Salmebog i sin Lomme, sagde: -Jeg kan s'gu ikke li'e det Rend i katolske Kirker.... -Gud, Schleppegrell, sagde Generalinden Konversationen gik lidt staccato; men, det var kun Falkenbergs, der kom : For et befæstet Gemyt som Fanny kan det da kun være udviklende.