United States or United Kingdom ? Vote for the TOP Country of the Week !


Han løftede Hovedet og saá ind i Spejlet, mødte sit eget Ansigt, det var graat, furet, slappet, han skreg og slog sig for Munden for at dæmpe sit eget Skrig Begyndte paany, mens Lampen, han havde skruet højt op for bedre at se, osede paa Konsollen, sin hvileløse, jagende Vandring.

Katinka løftede Emil op og tørrede hans Ansigt, og, uden selv at vide det, vendte hun tilbage til sit Brev. Rejst og borte. Men nu vilde hun hjem, være hos sig selv og ikke blandt disse #fremmede# Mennesker. Idetmindste vilde hun hjem. Det var den sidste Eftermiddag, hun var der. Barnepigen var draget i Plantagen med Flokken. Katinka og Svigerinden sad alene i Stuen.

Og han fortsatte: -Vi havde en General han løftede pludselig Haanden og pegede paa et Billede af General de Meza, der i en gylden Ramme stod paa et Bord : -Han var min Ven, og jeg véd, hvad han har lidt.

Den Syge gned sine Hænder: "Et Evangelium," sagde han. "Et smukt Evangelium." Sønnen lod Pennen synke: "Jeg er saa træt," sagde han. "Ser Du," sagde den Syge uden at høre, "det er godt at vide saadan noget og godt at huske det. Saa er man rolig i alle Tilfælde." Han løftede Armen, lod den atter falde og drog et dybt Suk.

-Dér, sagde han og lagde Anvisningsbogen paa Bordet. Man hørte Pennens Skratten, medens Konferensraaden skrev: -Dér, sagde han og skød Anvisningen bort: -Vil Du kvittere. Konferensraadens Øje betragtede Excellencen, mens han skrev paa det fremlagte Blad. -Tak, sagde Hans Excellence og løftede Ansigtet. Men Konferensraaden saá vist ikke Excellencens halvt fremstrakte Haand.

Men saa er det Forskjellen mellem de forskjellige Naturer indtræder i Tidens Løb: saadanne Mænd, hos hvem de ædlere Spirer ere stærke nok, de udvikle sig virkelig imod dette Ideal og befæstes mer og mer deri, men de Andre kunne ikke holde sig paa den Høide, som de ere løftede op til, de synke endogsaa under. 20de April. Hvad jeg skrev sidst anstrengte og betog mig meget.

-Hvad var der dog at gøre! hvad var der dog at gøre ... Hvis han nu mistede sin Plads.... -Hvad var der at gøre.... Hun rettede an for Herren paa "A". Han sad bøjet over de evige Papirer, og hun hørte hans "Tak" og "Tak", mens han løftede Hovedet og fulgte hende med Øjnene. Ida gik ud igen og hun satte sig paa Stolen nedenfor Vinduet: -Og hun havde været med til at bruge hans Penge.

Qvam løftede rask Hovedet: -Skal De giftes? sagde han. -Nej, men jeg vil leje Lejlighed; hun stod op. Qvam satte ned fra Bordet. -Ja, sagde han: det er vist ogsaa meget fornuftigere. Han gik hen forbi Køkkendøren og slog Hovedet en Kende tilbage mod Bertelsen. -Skal han ha'e Tøjet? spurgte han sagte. -Ja. -Godmorgen. Qvam gik; men Frøken Petersen satte sig.

Hun foer op og gav mig et Kys, pludselig og kort, det var, som om jeg havde faaet en Bold i Ansigtet. Er du saa ikke vred mer? Jeg løftede hende helt op paa Sophaen. Mer? men jeg forsikrer dig, Minna, jeg har slet ikke Ja, men, du #maatte# jo ogsaa gjerne være vred, du skulde jo være vred paa mig

-Hvad tænker De dog paa? spurgte hun ofte. Hvor kan De dog sidde saadan uden at tage Dem det allermindste til? -Tænker paa? Jeg ser blot saa mange Billeder for mig ... -Billeder? Og han faldt hen igen; og naar hun løftede Ansigtet fra sit Broderi, saa hun ham atter med de vidt opspilede Øine fæstede paa Himlen.