United States or Bermuda ? Vote for the TOP Country of the Week !


Denne steg i sin hvidgule Nøgenhed godt og vel en hundrede Fod tilveirs, hvor saa de mørke, ru Klippeformer med Krat og Naaletræer paa alle Afsatser og i alle Furer groer ud af den som om Bjerget var et uhyre mosgroet Træ, der er blevet afbarket og flækket forneden. Værten anbefalede os at gaa op paa den nærmeste Stenbakke, der laa til Siden for Sprængningsretningen.

Hun aabnede Vinduet og lænede sig ud. -Nei , hvor det var klart, den første stjerneklare Nat. Stjerne over Stjerne paa den mørke Himmel. Vinden bar til: Granernes Harpixduft blandedes med Lindenes. Bladene raslede sagte som til evindeligt Akkompagnement. -Jo der var Lys endnu. Det var hos Officiererne, man sang ... Hun saa et Par Skygger paa de nedrullede Gardiner ...

Det værste er, at vi er saa meget i Mørke og ikke har Idé om, hvor Eksekutionen skal finde Sted. Hvis det var afgjort, kunde vi bedre ordne det hele. Men tænk nu ikke paa det, gaa i Seng og overlad det til mig." Jeg gik tilbage til mit eget Værelse og lagde mig paa Sengen, som han havde befalet.

Stivnet af Rædsel følger de den lange, bugtende Krop. Smaa kulørte Edderkopper ikke større end Knappenaalshoveder drysser som ormædt Støv ned mod Jorden. Rundt om, hvor Solen en eneste Time af Dagen kan sende en Strime af Lys ned imellem Grenenes Mørke, knoppes frostblege Syreblomster mellem Ris og skabede Nælder. Forsigtig lister jeg afsted. Ikke en eneste Gren maa knække.

Drager ikke i ulige Åg med vantro; thi hvad Fællesskab har Retfærdighed og Lovløshed? eller hvad Samfund har Lys med Mørke? Hvad Samklang er der mellem Kristus og Belial? eller hvad Delagtighed har en troende med en vantro? Hvad Samstemning har Guds Tempel med Afguder?

Dér satte de sig ved Bordet og bandt. Frøken Falkenberg sad paa Stenten lidt borte og saá ud i Natten, der laa over Engene som et stort Mørke. -Emmy, kaldte det ganske sagte. Det var Falkenstjerne. -Ja. Og der var to, som, tæt til hinanden, saá ud i Mulmet. ... Om Morgenen stod Falkenstjerne og Gartneren og slog Guirlander paa Facaden og fløjtede begge to.

Tiden er blevet ham for lang bag fire Vægge uden andet Selskab end Mørket og en Strime Maanelys over Gulvet. Jeg gaar hjemad. Om nogle Timer skal jeg begynde igen. Bukken, som jeg ikke fik i Aftes, skal skydes i Morgen, og jeg skal maaske gaa langt for at faa den. Paa en Træstamme lige ved Vejkanten sidder der een en utydelig Skikkelse mod alt det mørke. Jeg gaar tæt hen og hilser.

Thi Gud, som sagde: "Af Mørke skal Lys skinne frem", han har ladet det skinne i vore Hjerter for, at bringe Kundskaben om Guds Herlighed Kristi Åsyn for Lyset.

Skønnest er dog det Elskovens Skær, der gaar over den Elskendes Ansigt naar han, uden at vente det, hastigt, den Elskede sér. Men som Sol gaar ned og lader al Jorden i Mørke Saa slukkes og Elskovens Lys og det er Nat Ak, men Gud Faders Sol, den er barmhjertig, den rinder paany. Elskovens Lys, der blev slukt, det sluktes for alle Tid.

Snevre, uregelmæssige Gader fører ind og ud og snor sig omkring i alle Retninger. Husenes øvre Etager, der er prydede med Skilte, Vimpler og Flag, støder næsten sammen over Gaden, saa at der endog midt paa Dagen er et underligt, uhyggeligt Mørke. Om Natten er der naturligvis bælgmørkt, og baade ved Dag og ved Nat er der en afskyelig Lugt.