United States or Liberia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Langsomt fulgte jeg efter. Græsset, som lige var traadt ned, rejste sig igen Straa efter Straa. En Blaaklokkeblomst svippede op og stod rank som et Lys med alle Klokkerne ringlende af Fryd. Ved en Granvej stod jeg og saa Solen gaa ned. Det knitrede af Ild mellem Grenenes Fletværk. Timer er gaaet siden da. Jeg har været Skoven rundt flere Gange.
Stivnet af Rædsel følger de den lange, bugtende Krop. Smaa kulørte Edderkopper ikke større end Knappenaalshoveder drysser som ormædt Støv ned mod Jorden. Rundt om, hvor Solen en eneste Time af Dagen kan sende en Strime af Lys ned imellem Grenenes Mørke, knoppes frostblege Syreblomster mellem Ris og skabede Nælder. Forsigtig lister jeg afsted. Ikke en eneste Gren maa knække.
Ude fra Markerne kommer de med Vinden, Grenenes Netværk fanger dem og faar dem til at bruse et Sus fra de evige Riger. Men ude paa den anden Side Skoven er det bare et ensomt Fløjt igen, et langeligt Suk over de nøgne Marker. Sievald, du maa ekk være vred. Stemmen er frygtsom, som vover den knapt at give Ordene Lyd. Et arrigt Grynt er Svaret. Forsigtig drejer jeg en Smule paa Hovedet.
Hvergang jeg har været lige ved at faa Skud, har den fordømte Frakke hængt i en Gren og ikke været til at faa løs, før Byttet var over alle Bjærge, eller Foden er blevet sat op i en Bunke Kvas, som det var ganske umuligt at komme udenom. Hele Skoven har jeg været igennem. Hver Gran har jeg staaet under og spejdet op i Grenenes Virvar, til mine Øjne er løbet fulde af Vand.
Dagens Ord