United States or United States Minor Outlying Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
De bliver Asketer af Raffinement, og de begærer bestandig, mens de forbander Tilfredsstillelsen. -René er saadan. -Han drives mod Kvinderne, og naar han blot holder dem i sine Arme, overdænger han dem med Skældsord. -Saa elsker han ikke, sagde Moderen. Ladyen tav lidt. Saa sagde hun: -Er Elskov andet end at føle Begær og at undsé sig derved? -Kan Du intet af hans Digte, sagde Moderen.
-Et enkelt, sagde Ladyen. -Sig os det, sagde Moderen. Ladyen lænede sig tilbage i sin Stol, og paa sit lidt fremmedartede Sprog, der gav Ordene en sær Klang, sagde hun langsomt: Jeg elsker Dig, som Havet elsker den vide Kyst, som det beskyller, dækkende og altid den bedækkende med et evigt Kys.
Moderen havde sat sig og med store Øjne stirrede hun frem for sig mens hun havde foldet Hænderne om sit Knæ. Saa sagde hun: -Sig det igen, til jeg kan det. Ladyen lo. -Du kan det allerede, sagde hun. -Ja, det sidste.
-Ma chére, sagde Ladyen, jeg tror Livet er gledet fra ham. Han har forglemt den Kunst at være til.
-Ja, sagde Ladyen, jeg kan endnu et. Og i den samme Stilling, uden at røre sig, sagde hun, og hendes Altstemme farvedes blødere: Naar i de lange Nætter jeg ensom hviler og ingen ser mit Ansigt og ingen mine Øjne, der er tørre da tænker jeg: Hvis jeg var død. vilde Du dog komme og knæle ned, der hvor jeg hvilte, og min Haand, som Du nu skyer, vilde Du tage, nu, den var kold, og ind i mit Øre, der ej kunde høre mer, vilde Du hviske, in Stemme fra den Gang: Hvor jeg dog elskede Dig ... Og den Døde vilde smile.
-Fortæl mer, sagde Moderen, og Ladyen fortalte mer; om det store Lands Digtere mellem hvem hun levede, om dets Malere hvis Malerier hun ejede, og helst om en sær og sælsom ung Digter fra et eksotisk Land, hvem hun havde truffet i en stor By, hvor alle Eksistenser driver sammen, og hvis Billede hun havde staaende paa sit Bord oppe paa Gæstekammeret. Moderen hørte ogsaa helst om ham.
Ladyen tav et Øjeblik, saa sagde hun: -Det er vel Tingen, at for ham er alt blevet Krigen med Kina. Moderen rakte Kopperne rundt. Saa sagde hun stille: -Maaske elsker han eller har han elsket. Ladyen svarede: -Jeg tror det ikke, ma chère. -Der er i alle de store Lande sælsomme Mennesker, hvem Kærlighedens hvad skal jeg sige? rent fysiske Side indgyder uovervindelig Modbydelighed.
-Han føler vist ingen Sorg, sagde Ladyen og han er ikke desillusioneret, for, hvad der hedder Illusioner, var ganske sikkert allerede fortæret af hans Forfædre. Hun tav lidt, saa sagde hun: -Snarest vilde jeg sige, at han hørte til les désinteressés . Livstingene er ligesom visnede bort for ham til lutter Ligegyldigheder eller Latterligheder eller noget, der vækker hans Forbavselse.
Ladyen lo pludseligt: -Aldrig vil jeg glemme, sagde hun, en Dag han kom til mig og pludselig udfoldede "Le Figaro", der laa paa mit Bord, og mens han med en slank Haand slog ned over den ynkelige Avis, sagde han med en usigelig og træt Forfærdelse aa nej, ikke Forfærdelse, kun en Slags mat Forbavselse: -Alt det handler om Krigen med Kina.
Dagens Ord