United States or Bahrain ? Vote for the TOP Country of the Week !


Hun slog et Som ind under Kong Frederiks Billede og haengte Portraettet paa den tomme Plads. De holdt sig alle tre stille en Stund foran de fire Billeder. -Ja, ja, det er meget ret, Tine, sagde saa Bolling, det er dog Kongen . De Gamle kom ud i Gangen, Taellelyset i Kokkenet var ved at braende ned. Tine satte Stagen hen i Vinduet, saa det kunde lyse en Smule ud i Gaarden for Foraeldrene.

Naeste Morgen blev Pladsen stroet med Blade og Sand. Det var tungt for Baererne at naa op forbi Krolaengen med Liget; de hvilte midt paa Pladsen, med Kisten stillet paa de sorte Bukke. Saa gik de videre ind paa Kirkegaarden. Graven var taet ved Muren og Madam Bolling og Tine horte Talen ind i Kokkenet. Om Aftenen gik Madam Bolling ind at se paa Kranse.

-Farvel da Mo'er, sagde hun i Kokkenet og lob. Hun gik over Gaerdet og ind gennem Bryggerset dernede. Sofie modte hun i Gangen; hun gik og bragte Mad ind: -Aa Gud, at se Skovrideren igen saa frisk og sund den Glaed' at se ham Sofie glemte Maden af Rorelse aa Gud, om Fruen kun' se ham, saa frisk og sund han er. Er han? sagde Tine blot og smilte.

Tine laa og smilte. Hun taenkte paa Brevet og paa Herlufs "Hils" og paa Skovrideren, som han havde siddet der ved Skorstenen. Ja, at det var blevet saadan: nu var hun da slet ikke mere bange for Skovrideren. ... Der listede En paa Sokker gennem Borgestue-gangen. Det var Maren. Saa blev der ganske tyst i Huset. Tine foer ud af Sengen, ud paa Gulvet, ud i Kokkenet paa bare Ben, som hun var.

-Nej, forsikrede Herren af Pressen igen, jeg gaar ikke mere over Broerne. Tine havde sat alt til Side, allevegne, i Spisekamret og i Kokkenet, langsomt som en, der skal faa Tiden til at gaa. Hun horte Bergs Skridt gennem Gangen og hun gik frem mod Doren men han gik kun ud paa Runden; og hun vendte tilbage til sit Kammer.

Kort efter Daggry gik hun hjem. -At du kommer, at du kommer, sagde Madam Bolling, der var i Kokkenet, og slog sine Haender om den tause Datter. -Ja jeg er just staaet op, ja, jeg er just staaet op, sagde hun; hun vilde ikke fortaelle, at hun ikke havde vaeret i Seng, det vilde jo bare gore Tine urolig. Tine gik ind til sin Fader. Han havde faaet en ny Tidsfordriv.

Tine gik ind i Stuen, hvor Officererne sad som i Skovridergaarden. Inde i Stadsestuen, hvortil Doren stod aaben, laa et Par Kaptejner med opknappede Uniformer paa Sengene. Madam Bolling var ved Opvaskningen i Kokkenet Hun saa saa inderlig traet ud, med mange smaa Rynker om Ojnene.

Hun vidste ikke selv, hvorfor hun kun haengte ved denne ene Tanke. -Jo det er vel Tid, sagde Berg og han gik. Tine fulgte. Hun gjorde i Kokkenet alt i Stand. Officererne kom tause ned, i Borgestuen begyndte Sofie at opvarte Sergeanterne, der spiste, graadigt, men uden at faa Liv i de svidende Ojne. Tine havde sat Maden til Officererne frem, og Sofie begyndte at bringe den ind.

Doren til Kokkenet stod aaben; ved Bordet arbejdede Tine, Sofie og Maren i samme Raekke de vaskede de skidne Tallerkener i et Par Baljer og slog Affaldet ud. Hojaervaerdigheden talte til Tine og spurgte til Bolling. Hun loftede kun sit Ansigt og saa paa ham som forstod hun ikke, med et Blik som En, der gaar i en hemmelig Vildelse. Hans Hojaervaerdighed vendte sig og gik ud til sin Vogn.

Gusta havde blottet det stille Ansigt paa dets Pude. Ude paa Pladsen horte man AEreskompagniet, der rykkede op, og de forste Praesters Vogne, som holdt ved Skolen. Tinka tog imod dem; men Madam Bolling var allerede ude i Kokkenet ved Lyden af de Vogne: De skulde jo ha'e Kaffe, de maatte jo ha'e Kaffe alle Pastorerne. Er der mange, Tinka? spurgte hun og skjalv helt ved det.