United States or Nigeria ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Kære Du, sagde Tante Anna: Franskmænd er jo Franskmænd. Moderens Angst voksede kun op ad Dagen. Det var Maaltiderne, som var hendes Skrækkens Timer. Det kunde jo ikke siges, at Børnene sad korrekt tilbords. Og Bordsidden var Tanternes Specialitet. -Det maa dog indrømmes mig, sagde Tante Bothilde, at det er af Vigtighed. Og læres det ikke fra Barndommen, læres det jo aldrig....
Blodet fløj Moderen til Hovedet hos Tanterne gik aldrig noget i Stykker. -Ja, Margrethe slog Du husker slog ... kom til at slaa den ene itu.... -Ja, hvor er Margrethe? Den nette Pige, jeg husker hende jo godt, den nette og vævre lille Person, sagde Tante Bothilde. -Hun kom galt afsted desværre, saa hun maatte ud af Huset.... -Hun osse, sagde Tante Anna.
Og uden at tænke paa Tanterne sagde hun hastigt: -Hele Ulykken er vel den, at Naturen har været grusom nok til at skabe Dyr, der tænker. Først parrer Dyret sig, og siden væmmes Mennesket. Tante Bothilde sad forstenet, saa hun næppe kom til Orde: -Ja, Du, Du si'er undertiden Ting.... -Du si'er Ting ... Vi er da vel alle Guds Skabninger. Naar Tanterne var færdige med Kaffen, blundede de.
De spildte straks. Moderen konverserede for at aflede Opmærksomheden saa hun fik hektiske Pletter i Kinderne de talte om København og alle Bekendte: -Ja Du, sagde Tante Bothilde, Jane er jo uhyre rar. Men hun har sine Særheder. Man kan jo, Du, ikke faa sine Ben under hendes Bord, far hun begynder at tale om Konfessionerne.
-Ja, sagde hun: flere Gange. Tante Bothilde sad lidt. Saa sagde hun: -Vi og vore fatter det jo ikke. Men Gud være lovet, det vedkommer ikke os. Tante Anna sagde: -Naa, Du, der foregaar vist meget i Livet. Det bedste er at lade, som man ikke ser ... saa li'esom er det ikke. Men de Folk har jo heller ikke Opdragelsen.... Moderen blev ved at smile: -Mon den hjælper? sagde hun.
-Lægen i Genéve har Ret, sagde Tante Bothilde, man skal det ikke. Man skal gaa og la' sine Nerver ha'e Ro. Ved hveranden Omdrejning nød de en lille Chokoladekage. -Der er det ved den Schweizer-Chokolade, sagde de, at den styrker uden at berøve En Appetitten. Den hjemlige Chokolade, kære, det er jo, som at faa Klumper i sin Mund.
-Men det forstaar sig, ogsaa i Schweiz maa man jo nøje kende Mærkerne. Naar Tanterne kom tilbage, hvilte de. Det vil sige, at de sov to Timer, indsvøbte i Uldtæpper. -Lille Du, sagde Tante Bothilde, der er kun Uld. Franskmændene, der er Folk, som vil bevare sig rørige, har altid Uldmadratser. -Oven paa deres Springmadrats, sluttede hun efter et Sekunds Forløb.
Men Tante Bothilde brød, med et ilsomt Blik over til Børnene, ind med et: -Naa. Det eneste "Naa" lød, som blev en Jernport slaaet til. Og der blev ikke talt mere om Karafferne. -Lille Stella det kom et Sekund efter "Naa'et" en lille Pige sidder ikke med Fødderne overkors ved et Bord. Det røg i Søsteren, saa hun tabte Gaflen.
Børnene var røget ud af Spisestuen, saa de væltede over hinanden i Gangen. -Men, sagde Tante Anna hun var knap kommen til Sæde kan jeg glemme hende, Margrethe, det kønne og vævre lille Pigebarn. -Det er med de kønne, det gaar værst, sagde Moderen, som tragtede Kaffen. -Men, sagde Tante Bothilde, det hænder jo bogstavelig hvert Aar her i Sognet. Moderen smilede bag Maskinen.
Dagens Ord