United States or Slovakia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han var kommet frem midt i Stuen, da Scheele stod i Døren; og før han naaede ud, hørte han Fru Duncker, der havde rejst sig, da hun saa' Scheele, sige med en ubeskrivelig Stemme, ubeskrivelig ydmyg og mild, saa Herluf vilde have givet meget til, han havde turdet vende sig og se hendes Ansigt: -Er De virkelig der , sagde hun. Det er længe siden. Anden Dans var forbi, og der blev klappet tilbords.
-Ja i Pensionen var der nok heller ikke ret mange. -Nei Carl saa ikke andre end Fru Dubois, og hun havde ikke en Tand i Munden. Ellen hilste paa enkelte Bekendte, og man gik tilbords. Greven var sulten efter Reisen og spiste stærkt. Ellen maatte underholde Carl. De talte dansk, saa de ikke blev forstaaet, og Ellen fortalte, hvem Gæsterne var og sligt.
Da de kom hjem, var Stuerne fine, med rene Gardiner som til Jul og Pintse. Men da de kom tilbords, med Vin paa Bordet, Damerne i deres sorte Kjoler, begyndte Herluf at hulke, saa de maatte bringe ham fra Bordet. Han sad og borede sig ind i Krogen under Pibebrædtet, mens han græd til én af Piberne faldt ned, og der blev et helt Oprør.
Herrerne kom ind; Katinka var helt klædt paa, med en høj Pibe i Halsen op til det lille magre Ansigt. Hun havde Kiær tilbords. De talte om hendes Sygdom: Aa, man skulde nok se, Vinteren var den bedste Tid ... Den stille, klare Kulde det gav Kræfter. -Ja, den stille, klare Kulde. -Skal vi drikke paa det, sagde Bai. Der blev drukket. Der drikkes ud, sagde Bai.
-Saa, nu plettede Du Kjolen, sagde Tanten og halvt undskyldende sagde hun, vendt til Moderen: -Kære, Du véd, den Slags Ting kommer kun ved den bestandige Paaminden. Og inde paa sit Yndlingsemne sluttede hun med at sige: -Man lærer kun Børn at sidde tilbords ved at lade dem holde Albuerne tæt til Kroppen, naar de spiser. Maaltidet var tilende, og Kaffen skulde nydes i Havestuen.
Monsieur Jourdoin efterabede Greverne og Marquierne og fandt sig yderst hædret ved at have dem tilbords; nutildags siger Monsieur Jourdoin til Seigneur Dorante: "Du er færdig, min Ven, gaa din Vej, for at jeg kan komme til."
Saa saa hun Skovriderens Folk der paa den naeste Bakke jo, jo, det var dem . Hvor de sang! Og Tine lob ned og hjem. Officererne var kommet tilbords om de dampende Fade, og Tallerkenklirren og Latter og Tale lod gennem Huset, naar Sofie gik ud og ind. I Borgestuen spiste Underofficererne Nadver, opvartede af Maren; og ude i Gaarden lob glade Soldater hojrostet frem og tilbage.
Alle talte de i Munden paa hinanden, Veninderne. Men mest snakkede Lady Lipton. Hun boede langt borte i et fremmed Land og hun kendte mange af dem, der var de rigeste og fornemste. Faderen førte hende altid tilbords til Middag. Men naar de havde spist, drak de Kaffe i Havestuen, og det var Lady Lipton, der talte.
Han bøjer sig, og Katinka føler paa hans Haar: Det er Huus, raaber hun. Gamle Pastor Linde klapper i Hænderne, at man skal tilbords. -Huus, siger Katinka, hvad er der i Vejen? der er noget i Vejen med Dem? -Hvor falder det Dem ind? -De er ikke saa glad i den sidste Tid ... som før.... -Der er ingenting i Vejen, Fru Bai.... -Og jeg, siger Katinka, er netop saa glad....
Ja hvad vilde det ikke blive for en Overraskelse, naar Præsten ved Aftensbordet pludselig reiste sig op og udbragte: »De Nyforlovedes Skaal!« I disse behagelige Tanker blev jeg afbrudt ved, at man kaldte mig over for at spise til Middag. De Andre havde allerede sat sig tilbords, da jeg kom. »Nu De meget opfindsomme Nicolai, hvad har De nu havt for?« spurgte Præsten.