United States or Nauru ? Vote for the TOP Country of the Week !


Hendes Højhed sad foran sit Toiletspejl. Kammerpigen flettede hendes Haar. Vinduerne stod aabne bag de lange Stores. Et Par Insekter fløj omkring Lysene. De fløj rundt og rundt; ind gennem Flammen og sved sig; rundt og rundt ... Hendes Højhed slog til dem: Aa de Dyr, sagde hun. Det faldt hende ind, hvem Mennesket lignede.... Ja.

Men Jesus selv betroede sig ikke til dem, fordi han kendte alle, og fordi han ikke havde nødig, at nogen skulde vidne om Mennesket; thi han vidste selv, hvad der var i Mennesket. es 3 Men der var en Mand af Farisæerne, han hed Nikodemus, en Rådsherre iblandt Jøderne.

"Forstaar De?" sagde han tilsidst og lukkede Bogen, "saadan ...", men i samme Nu saá han paa William og holdt inde: Mennesket var sunket sammen med kroget Ryg, Hovedet slapt faldende ned mod Skuldrene, Hænderne var krampagtigt knyttede om Lænestolens Arme Professoren vilde tale, men han stammede og søgte om Ord.

Mennesker og Dyr er for den primitive det Midtpunkt, hvorfra han fortrinsvis ser Tingene. =Mennesket.= For os Kulturfolk bestaar Mennesket kun af to Dele: Sjæl og Legeme . For primitive bestaar Mennesket af mange Dele foruden Legemet: Skygge, Drømmeskikkelse, Navn; selv Ejendom, Klæder, Fodspor, et givet Løfte hører med til Personen.

Gerson tog hendes Balbog og gav den tilbage med Haanden paa Hjertet, mens Damerne lo. "Tilgiv". William fik et let Slag paa Skulderen og vendte sig, "men var det ikke Dem, som talte for Arbejdet i Foreningen?" William saa lidt paa Mennesket, en meget friseret, mørkhaaret Fremtoning med store Øjne. "Jo, det ..." Resten gled ud i et Buk. "Undskyld men mit Navn er Hoff." William bukkede igen.

Når den urene Ånd er faren ud af Mennesket, vandrer den igennem vandløse Steder og søger Hvile; og når den ikke finder den, siger den: Jeg vil vende tilbage til mit Hus, som jeg gik ud af. Og når den kommer, finder den det fejet og prydet.

Den berømte =Dr.= Swift har nemlig sagt, at derved udmærker Mennesket sig fremfor Dyrene, at det kan lee, og deraf har jeg sluttet videre, at jo mere et Menneske kan lee, des fuldkomnere maa det være, og da nu unge Piger lee allermest, saa maa unge Piger være de allerfuldkomneste Mennesker.

Men når den urene Ånd er faren ud af Mennesket, vandrer den igennem vandløse Steder, søger Hvile og finder den ikke. Da siger den: Jeg vil vende om til mit Hus, som jeg gik ud af; og når den kommer, finder den det ledigt, fejet og prydet.

Du, Moder, der selv led, rank som en Blomst, der brat knækkes, du, Moder, der selv elsked, bliv nu hos mig under mit Hjertes . Langt skal Mennesket gaa og saa haardt maa det træde kom med Eders Glæde Lind for en Stund blot al mit Hjertes . Barndomsminder, hvad jeg saa skal bede: at I kunde linde mit Hjertes . Men Moderens største Dag var Dagen før Juleaften. For det var de Fattiges Dag.

Vi vare begge saa fordybede i vore Tanker, at vi bleve meget overraskede ved at see, at vi havde tilendebragt Spadseretouren og atter stode udenfor Præstegaarden. »See hvor Tiden gaaer, naar man tager sig noget Nyttigt for«, sagde Præsten, »hvad har De nu gaaet og tænkt paa?« »Aa paa forskjellige Tingsvarede jeg. »Ja det var Ret, Mennesket maa ikke forfalde til Ensidighed.