Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 11. juni 2025
Rettelig profeterede Esajas om eder, da han sagde: "Dette Folk ærer mig med Læberne; men deres Hjerte er langt borte fra mig. Men de dyrke mig forgæves,idet de lære Lærdomme, som ere Menneskers Bud." Og han kaldte Folkeskaren til sig og sagde til dem: "Hører og forstår! Ikke det, som går ind i Munden, gør Mennesket urent, men det, som går ud af Munden, dette gør Mennesket urent."
Men os åbenbarede Gud det ved Ånden; thi Ånden ransager alle Ting, også Guds Dybder. Thi hvilket Menneske ved, hvad der er i Mennesket, uden Menneskets Ånd, som er i ham? Således har heller ingen erkendt, hvad der er i Gud, uden Guds Ånd.
Han beder da først det Menneske, han skal tale med, om at gaa et Stykke bort fra sig, helt op mod Vinden, helst paa et Fjæld; selv stiller han sig paa Læsiden nedenfor. Alt dette gør han, for at ikke nogle af hans slette Tanker med Vinden skal føres hen til Mennesket og smitte. Saa angiver han sig, skrifter og tager Afsked med Menneskene.
Det var fra den lille Brandt. Fru von Eichbaum saá paa den. Den var nydelig: -Men, Gud, Du, den megen Høflighed, sagde hun: den kan næsten virke lidt generende. Generalinden sagde: -Ja, Du, men det er jo rimeligt, at Mennesket vil vise sin Taknemmelighed.
Forstå I ikke, at intet, som udefra går ind i Mennesket, kan gøre ham uren? Thi det går ikke ind i hans Hjerte men i hans Bug og går ud ad den naturlige Vej, og således renses al Maden." Men han sagde: "Det, som går ud af Mennesket, dette gør Mennesket urent.
"... som ikke ved, at Mennesket ikke lever af Brød alene." "Tilvisse ved jeg, at ..." "Du ved ikke, at der er anden Ulykke til end den, som skriger ud af et Par slunkne Tarme og anden Lykke end at faa Maven fyldt ... Se nu min Ven, ham jeg talte om. Han elskede at føle sig som en Fyrste at kunne strø Penge ud ganske hensynsløst. Maa han ikke have Lov til det?
Men saa læste han atter en skønne Dag i en af sine Bøger en særlig haard Udtalelse, hvori det paalagdes Mennesket for enhver Pris og paa enhver Maade at døde sit Kød og fornægte den gamle, syndefulde Adam, som var af Djævelen, da Gud, den algode og alkærlige Fader, kun vilde det bedste for sine Børn! Og paa ny greb Rædselen ham; og han forsøgte for anden Gang at berøve sig Livet.
Og ogsaa nu, da Jomfruen vendte tilbage fra sin Københavnstur, saa hun, da hun traadte ind i sin Stue, at Stolen var væk. Hun havde jo nok tænkt sig Muligheden deraf; men havde dog lige til det sidste haabet, at Forvalteren omsider var kommen til Fornuft. Hum! sagde hun har Mennesket nu alligevel været herinde!
Da blev Jesus af Ånden ført op i Ørkenen for at fristes af Djævelen. Og da han havde fastet fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, blev han omsider hungrig. Og Fristeren gik til ham og sagde: "Er du Guds Søn, da sig, at disse Sten skulle blive Brød." Men han svarede og sagde: "Der er skrevet: Mennesket skal ikke leve af Brød alene, men af hvert Ord, som udgår igennem Guds Mund."
Og han sagde til dem: "Sabbaten blev til for Menneskets Skyld og ikke Mennesket for Sabbatens Skyld. Derfor er Menneskesønnen Herre også over Sabbaten." Og han, gik atter ind i en Synagoge, og der var der en Mand, som havde en vissen Hånd. Og de toge Vare på ham, om han vilde helbrede ham på Sabbaten, for at de kunde anklage ham.
Dagens Ord
Andre Ser