United States or Germany ? Vote for the TOP Country of the Week !
Kun Fru Ellis og Flyge var fordybede i Samtale. Og Fru Ellis syntes pludselig at være bleven en Anden end den, han før havde kendt. Hendes Øjne glimtede ikke som for lidt siden, de var blevne dybere og havde faaet en fugtig og varm Glans, og de lange, mørke Vipper skyggede for dem som en blid Sorg.
De øverste Trin vare pjask-vaade; i Hjørnet af en sort Persenning, som paa Dækket var bredt over noget Reisegods, maatte der have dannet sig en Pyt; for der sprøitede bestandig et lille Springvand op derfra. Den unge Dame, der sad paa den anden Side af Salondøren, trak et lille Bind op af sin Taske og fordybede sig i Læsning.
I disse Par Dage talte Niels og Mikkel meget sammen om Faderen. Niels gik fra og til og puslede paa Gaarden og fordybede sig i Erindringer om den gamle. Mikkel fulgte ved Siden af i sin hvide Pilgrimskittel og hørte alle Smaatrækkene fra den fremfarne Tid. Niels fortalte levende, naar han kom i Aande, med et eget sagte Lune, og hvert nok saa lille Frasagn nærede Mikkels Fantasi.
Men fremfor Alt, hvorfor havde hun været lige ved at græde, uden optænkelig Grund! Alt dette tænkte jeg frem og tilbage over, medens jeg fordybede mig ind i Kløften, og gjennem den store Naaleskov gik helt over til Polenzgrunden, hvor jeg spiste til Aften i Walthersdorfer-Møllen. Det Trykkende i Heden havde fortaget sig, og det var blevet det skjønneste Eftermiddags-Veir.
Roligt saa man Fremtiden i Møde, og i de følgende Dage hørte man intet til Sagen. Kapitel II. Gray og Lane, de to unge Kunstnere, skulde ud at gøre Studier i Marken og stod tidlig op. Vejret var fortrinligt, og Humøret var af samme Beskaffenhed. Næppe var de to unge Mennesker kommen udenfor Døren, før de var aldeles fordybede i Diskussioner om Kunst. Kun i ren Distraktion fik Hr.
Vi vare begge saa fordybede i vore Tanker, at vi bleve meget overraskede ved at see, at vi havde tilendebragt Spadseretouren og atter stode udenfor Præstegaarden. »See hvor Tiden gaaer, naar man tager sig noget Nyttigt for«, sagde Præsten, »hvad har De nu gaaet og tænkt paa?« »Aa paa forskjellige Ting!« svarede jeg. »Ja det var Ret, Mennesket maa ikke forfalde til Ensidighed.
De passede sig selv og gik hver sine Veje. Frøken Anna sløsede Dagene igennem ved en Bog, som hun aldrig læste i. Og Frøken Charlotte og Frøken Frederikke sad dampende paa deres Piber og fordybede sig, hver paa sin Maade, i Tanken om Tiltrækningen mellem de menneskelige Køn ...
Det er jo midt i Jylland her, saa omtrentlig, er det ikke? Jo, ikke saa meget fejl. Der ligger en Skat her et Sted, som jeg har Papiret til, sagde Axel, idet han spiste, maaske er det ikke saa langt herfra. Otte Iversen svarede ikke lige straks, og Axel fordybede sig i Kanden, det hørtes paa Lyden, hvor langt han kom i den.
Han udstødte overgivent de farligste Trusler mod Axel og Magdalene, i samme Aandedræt tog han dem til Naade igen, gispende af Rørelse; han fordybede sig hovedrystende i sig selv og løb over af Minder.
Der sad de, fordybede i forbitret Venten. Opvarterne dryppede af Overanstrengelse; alligevel tilfredsstillede de ingen. Og undertiden rejste sig et Selskab og gik med harmfuldt dirrende Skridt og med Ansigter, der tindrede af Forurettelse ... Men oppe paa Hotellets Altan drak de faste Sommergæster Middagskaffe. De sad og stirrede sløvt ned paa Søndagsmængden, der syntes dem at vanhellige Stedet.
Dagens Ord