United States or Croatia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Bagefter forklarede Greven sin uhyggelige Handlemaade for de to unge Kunstnere og fik naturligvis fuld Tilgivelse, da de hørte, det blot havde drejet sig om at konstatere Herredsfogdens komplette Uduelighed. Men paa Egnen sivede snart Historien ud. Det vakte uhyre Opsigt, at Greven var bleven mistænkt for at være den udbrudte Fange, der var vokset en halv Alen under sit 2 Dages Friluftsliv!

Roligt saa man Fremtiden i Møde, og i de følgende Dage hørte man intet til Sagen. Kapitel II. Gray og Lane, de to unge Kunstnere, skulde ud at gøre Studier i Marken og stod tidlig op. Vejret var fortrinligt, og Humøret var af samme Beskaffenhed. Næppe var de to unge Mennesker kommen udenfor Døren, før de var aldeles fordybede i Diskussioner om Kunst. Kun i ren Distraktion fik Hr.

Hvem af os kjender ikke vore unge Kunstnere, selv de mindste Propheter? og det var mig foreløbig en Trøst, at jeg ikke havde med et Geni at gjøre. Kjendte ham, det vil sige, jeg havde en Gang truffet ham paa en Café, huskede et meget net Genrebillede af ham paa Udstillingen og havde undertiden hørt Tale om ham, ikke just altid i den bedste Mening, da han gik for at være temmelig løs paa Traaden.

Saa uimodsigeligt som dette var, fandt det dog liden Indgang hos Størstedelen af Skolens Lærere; de vilde nu engang hellere være Videnskabsmænd end Kunstnere. Det faldt naturligvis hverken mig eller nogen Anden ind at nægte, at en dygtig Pædagog ogsaa igjennem Forelæsninger kunde give de vordende Lærere mangen nyttig Anvisning; men havde man en saadan Mand?

Hans Kunstnere udgik alle fra borgerlige Hjem. Hans største Sukces var med Amerikanerinden, som han havde fundet i en Kirke, og som aldrig optraadte paa Teatret, fordi det stred mod hendes religiøse Overbevisning. Han havde rørt to Verdensdele, naar han om Søndagen var kørt med hende til Kirke. Om Aftenen meddelte Hr.

"Der gaar næsten ikke en Dag," sagde Fangevogteren mig, "uden at vi faar fine Herrer herind." Han har Ret; alle Stænder er repræsenterede i Samfundsbundfaldets store Pakhus. Man kan tage Listerne fra hvilketsomhelst af de senere Aar. Man finder Bankierer og Advokater, høje Embedsmænd og Officerer, Kunstnere og Forfattere, man finder Navne, der har hørt til de mest ansete i Frankrigs Historie.

I Kunstnerverdenen var der paa den Tid endnu ikke indtraadt nogen Adskillelse imellem danske og tyske. Jeg besøgte ogsaa tyske Kunstnere i deres Atelierer; jeg mindes bl. A. Düsseldorferne Riedel og Achenbach og Frankfurteren Rethel, og i det følgende Aar Overbeck og Cornelius.

Og som Tiden er en Floreringsperiode for den franske Kunst, saaledes er den ogsaa en højst behagelig Tid for de franske Kunstnere. Deres Position i det moderne Parisersamfund er ligesaa dominerende som misundelsesværdig. Regeringen og Selskabet slaas om at udmærke dem, Fru Fortuna øser Louisd'orregn ud over dem uden Ende.

Og saa Emil Devrient aa! det var nu paa en hel anden Maade ophøiet, idealsk Max i Wallenstein man blev løftet det kan Nutiden slet ingen Forestilling gjøre sig om det sagde ogsaa salig Jagemann han vilde slet ikke meer gaa i Theatret De husker nok, naar De roste Noget, som De havde seet her, saa sagde han altid: nei, da skulde De have seet #den# og #den#. #Hans# Sværmeri var nu Madam Schrøder-Devrient, ja, hende husker jeg da ogsaa storslaaet tragisk Plastik klassisk Plastik, sagde salig Jagemann, han forsømte aldrig en Aften, naar hun spillede det var før vi blev gift hun kom fra Theatret før halvtreds ak Gud, ja saadanne Kunstnere det var rigtignok en Glandsperiode.

Hun gjorde mig opmærksom paa mange Enkeltheder, som jeg ikke selv havde haft Øie for, paa det levende Virkelighedspræg af en Haand eller en Fod, idet hun bemærkede, at paa Statuer af moderne Kunstnere, som hun havde seet, var dette ofte gjort »altfor kjønt«.