United States or China ? Vote for the TOP Country of the Week !


Pompadour havde faaet Ordre til at putte den i Kisten til ham. For Joachim hadede Nils med et grusomt Had: Fandenlyneme! Og véd Du hvorfor, Smed ... he, he! véd Du, hvorfor? Smeden rystede sløvt paa Hovedet. Sagen interesserede ham ikke. Han havde snart hørt om Egesborg og den fjollede Stav vel de hundrede Gange.

Det er en ren Overtro, at man behøver at have noget at tro paa for at være tilfreds. Kun, naar man vil have noget gjort, er det nødvendigt. Men hvem indestaar os for, at det er saa behageligt?" "Ja, men naar man nu vil have noget gjort?" sagde William. Hoff syntes, der var saadan noget sløvt i Tonen. "Ja, ser De," han satte sig igen foran Ilden, "saa bliver Tingen vanskeligere." "Nu De selv?"

Saaledes forstummede Nødhjælpstankerne foran Baggrundsmørket, som Svagheden hidkaldte dem for at dække ... Og William selv sank sammen og stirrede sløvt sin Fortabthed i Ansigtet. Men lidt efter brændte den stingende Smerte gennem hans Sløvhed. Altsaa var det forbi. Slaget tabt.

Hun fo'r sammen; saa smilte hun, og et Nu holdt hun, med sin Haand, Sølvknappen fast mod sin Hage. -Ja, sagde hun. Et Par musikalske Akrobater havde begyndt at spille "den sidste Rose" paa en Violin, og der blev mere sløvt i Publikum, og stille. Karl holdt Cigaren mellem Tænderne og førte den op og ned i den bedrøvelige Takt.

Ovre paa en Græsmark kaster de sig, løber sammen i en Klump og dukker sig. Hunden gaar helt op paa Gærdet og ser efter dem. Saa kommer han igen bag efter mig. Han ser saa træt og mismodig ud. Halen danner en Bue, og Hovedet hænger sløvt ned mod Jorden. Her, hvor der overalt er Sæd og Mennesker, er det bestandig Skridt for Skridt i Hælene paa mig.

Saa løftede Fader Hovedet og sukkede og tog hastig fat paa et Brev. Jeg gik et Par Skridt, og han hørte mig og fo'r sammen. -Er det dig, sagde han barsk, hvad vil du? Jeg saa paa hans Ansigt, og jeg kjendte ham næppe igjen. Saa angstfuldt og sløvt et Blik paa samme Tid. -Men Fa'er, sagde jeg, Fa'er er der da ... intet Haab?

Han gnavede stadig sin Selleri, mens han saá paa hende og sagde: -Ida, De skulde altid være i gult. -Hvorfor? -Jo, sagde han sløvt. Karl blev ved at gnave paa sin Selleri-stængel, og pludselig tænkte han paa Mouriers. Han fortalte om dem og at de maaske vilde købe "Bakken". Det er en Smørgrosserer fra Aarhus, sagde han.

Der var Snore helt ned ad, og han fik et Par Halvstøvler fra København. Det var de første Halvstøvler, de havde set i Randers. Folk vendte sig paa Gaden og saá efter ham, naar han gik ud paa Skovbakken med Pigen ... Saa huskede han Danseskolen, Harriet, Legene i den store Gaard; Minderne flokkedes i hans Sind, men han saá paa dem med et underligt, sløvt Blik, med et halvt Øje ...

-Eller kun fornemme bare sløvt fornemme ... Vilsac gættede den lyserøde Hud under Kniplingen, dvælede ved Nakkehaarets Purr, gled langs Skuldrene ned til Halsens Udskæring. Hun slog Øiet op paa ham. Bare ladt fornemme ... Hendes Stemme mattedes. Og blegere end et Lig under hendes halv slukte Blik overfaldtes Vilsac af en Gysen. Blodets Støi forvirrede hastigt hans Øren ...

Snart faldt hun i Staver, stirrede sløvt paa mig, og svarede ikke Andet end »Ak Gud, jaog umiddelbart efter gav hun sig til, som Tydskerne sige, at snakke det Blaa ned fra Himlen, ikke af Snaksomhed, aabenbart, men af Forlegenhed og navnlig af Angst for at blive nødt til at tale om Noget, der angik vort Forhold.