United States or Morocco ? Vote for the TOP Country of the Week !
"Ellers Tak, men det ærgrer s'gu bare En, naar man ser, man ikke kan noget af det Skidt." ... De sagde ikke mere, men laa længe ved Siden af hinanden. Saa sagde William: "Du talte i Formiddags noget om din Kusine" Solen stak ham i Øjnene og han holdt Straahatten helt for. Gerson lo. De laa lidt: "Hun er da arriveret hjem igen," sagde Gerson.
Han vidste ikke, hvordan han var kommen til at staa der, Gulvet var gaaet ned i en Dal og op i en Bølge, og han syntes, han satte til, ligesom naar han skulde springe over "den store Hest" og han havde taget et langt, umaadeligt Spring, og saa stod han der. Gerson gav ham Replikken.
"Gud, han skyder sig," slubrede Gerson. William var rød helt ud paa Ørene og sad og filede unødigt længe i sin Oksefilet. "Det er vist et daarligt Stykke, De har faaet," sagde Kamilla deltagende og saá over til ham. Hun drejede Hovedet hen til Tjeneren: "Aa Petersen, giv Hr. " smilede derpaa "naa, De vil ikke ha'e?"
Men, da han blev ved at sidde stille, spurgte han højt: "Naa?" "Det havde jeg skam ikke troet," sagde Gerson og entrede over Bænkene hen til Prosceniet. William blev rød ved Rosen. "Jeg kunde meget bedre." sagde han. Gerson svarede ikke paa det, han stod lænet til første Bænk og fløjtede: "Er der ikke mere," spurgte han. "Nej, jeg vilde ikke sige andet."
William gik hurtigt hen til Buskettet, hvor Gerson laa. "Man kan slet ikke læse i denne Hede," sagde han hurtigt. Han stod et Øjeblik og pillede ved nogle Blade, saa lod han sig falde ned paa Græsset lidt fra Vennen. "Hvor langt er Du," spurgte han. "Aa ikke ret langt" Gerson vendte sig, saa han laa lige ud og saá op i Luften "ved Direktoriet." "Skal jeg ikke høre Dig," spurgte William.
"Det er dog Satans, saa Høg ser østerlandsk ud," sagde Historielæreren, der sad ved Siden af Gerson. "Ja, den er s'gu lige højhælet nok," sagde Gerson, der saá paa Vennen med opspilede Øjne. "Men dejlig er han." Saa talte han.
Det brændte ham og sved ham som Ild i Sjælen. Op igen, hvileløs rundt, det var forfærdeligt at kæmpe saaledes.... Thi hvorfor var der dog ingen, som troede paa ham? Hvorfor troede Nina ikke, eller Sofie, eller Gerson, eller alle Beundrerne! Hvorfor troede de ikke?
"Jeg vil gerne tale med Dig," sagde William. "Hemmeligheder?" spurgte Gerson og gik til Side. "Det just ikke ... men Du skal ikke danse med Hoff, Nina ... og" det varede lidt "Margrete heller ikke. Folk taler om det." Nina gav sig til at le. "Hvorfor ikke?" spurgte hun. "Han er ikke af de Herrer, man danser med." Det var længere hen paa Aftenen.
Han stod og faldt i Staver oppe ved Baggrundsdøren, og han syntes slet ikke, han hunde huske det allermindste. "Naa, bliver det til noget," spurgte Gerson nedefra. William fo'r sammen. "Du skal s'gu ikke genere Dig for mig," sagde den anden. William gik ned. "Nej, men det er saa sært," sagde han.
Og lidt hurtigere, ganske ligegyldigt, som om han nær havde glemt, hvad den anden havde sagt: "Ja, jeg saá din Kusine idag." "Hun sagde det," sagde Gerson, "hun tror, Du holder Andagt i Kirken." Han lo. William blev meget rød. "Hun siger, Du gaar derover for at besøge dine Forfædre men Du er da ikke gal." Det gav et Sæt i William, og han gav sig til at le.
Dagens Ord