United States or Malta ? Vote for the TOP Country of the Week !


"Ikke noget at takke for. Den ligner en Mødding. Men De skal faa Lov alligevel. Naar det saa er bestilt, kan De gaa hjem og kysse i Maaneskin." Med et Sæt var hun paa Benene og entrede op ad Stensætningen. Han fulgte efter. Og sammen gik de ind ad Havelaagen. Haven var ret stor og gik lige ud til Søen. Men den var yderlig forsømt.

Men kan en hvid Mand gøre det, kan vel ogsaa jeg!“ tænkte Manden. Ved Linens ene Ende saa han en Økse, og den kastede han først ud i Søen, da han var bange for, at man skulde hugge Tovet over, naar han var kommen ud. Saa entrede han ud i Armene, og det gik let for ham, da han var meget stærk; men der var langt mellem de to Fjældtinder ...

Dermed var Sagen afgjort. Nielsen var ældre og gift, den unge og ugifte tog altid den voveligste Tørn i saadan Situation; det er god gammel Skik paa den jydske Vestkyst. Flere Ord blev ikke brugt. Behændig og sikker paa Haand og Fod entrede Christoffer Dalsgaard ad et nedhængende Tov op til Fokkeraaen; han havde en Line med sig fra Baaden.

Oppe ved Iterdlagssuaq var der to meget høje Fjældtinder. Mellem disse blev Linen udspændt. Nedenunder var der en stor ; blev Manden træt undervejs og slap Grebet i Tovet, maatte han drukne i Søen. Da de hvide Mænd havde ført Manden ud til Linen, var der en af dem, der entrede over for at vise ham, hvorledes han skulde bære sig ad. „Det var svært godt gjort!

-Det er Konen, sagde hun. -Hvem? sagde Huus. -Hun, der vaskede. Det var Luftens Dronning, der entrede op ad Trappen med lyserøde Ben i Snørestøvler og bredt vrikkende Derrière. -Miss Flora Luftens Dronning #saa# kaldet ti Øre. Luftens Dronning var med Vifte, som hun haandterede som Figenblad; hun gnaskede Blommer, før hun skulde ind og gaa tilvejrs. -Skal vi derind, sagde Katinka.

Men, da han blev ved at sidde stille, spurgte han højt: "Naa?" "Det havde jeg skam ikke troet," sagde Gerson og entrede over Bænkene hen til Prosceniet. William blev rød ved Rosen. "Jeg kunde meget bedre." sagde han. Gerson svarede ikke paa det, han stod lænet til første Bænk og fløjtede: "Er der ikke mere," spurgte han. "Nej, jeg vilde ikke sige andet."