United States or Maldives ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Ja, Deres Naade. Tjeneren gik. -Har Du set ham nu? spurgte Hendes Naade. -Nej. -Saa bliv her, sagde Hendes Naade og de ventede begge under de tændte Lys. Moderen var traadt ind til Hans Excellence, paa hvis Bryst Georg fæstede Storkorset. Da Tjeneren var gaaet, sagde Moderen smilende: -Hvor Du skal være fin! -Ja, vi skilter vel alle.
Jeg følte mig saa nervøs og urolig, det var alt for latterligt jeg er i Reglen meget rolig. Jeg kaldte paa Tjeneren og spurgte ham, hvor Hans Herlighed var nu? Jeg kunde ikke lide at sige, at jeg ikke vidste, hvor han boede. "Hans Herlighed er i Vavasour House, Frøken," sagde han ærbødigt, men med den svageste Skygge af Forbavselse over, at jeg ikke vidste det.
Tjeneren var løbet ind gennem to Stuer, ind i Dagligstuen, hvor to unge Baronesser sad ved Midterbordet: -Det er Konferensraaden, sagde han ganske forpustet og kaldte, i sin Befippelse, Excellencen ved den gamle Titel, han havde baaret i saa mange Aar. De to Baronesser blev ligesaa forskrækkede som han og de raabte begge to: -Mo'er, Mo'er, det er Onkel Hvide.
Hun kom blot for at spørge, om Mourier ogsaa tog Tjeneren med til Byen. -For Mine, det var jo bedst at vide det, sagde hun. Mouriers Tjener skulde hjælpe til ved Fru von Eichbaums Selskab for den til Byen ankomne Fru Feddersen. De talte lidt om det, og Fru von Eichbaum sagde saa, i en anden Tone: -Børnene har jo redet, Du. -Ja, sagde Fru Mourier og saá ud for sig.
Hun følte ikke sit Hjertes Slag, da hun ringede paa Porten og gik op ad Trappen. Hun var stakaandet, saa hun neppe kunde tale, da hun rakte Tjeneren sit Kort. -Sig Etatsraadinden, at det haster. Hun blev vist ind i en stor Dagligstue, og man bad hende vente. Hun var ligbleg og skælvede: Hvis jeg har taget Feil, sagde hun. Pludselig støiede Etatsraadinden frem under Portièren.
-Tak, Julius-vendte hun sig til Tjeneren, der aabnede Døren-der er ikke no'et.... Fru von Eichbaum blev ved at spise, mens hendes Tone antog noget vist forklarende eller grundende: -Der har jo altid været en underlig Talesyge i den Familie, Du ... de skulde tale og tale. -Det har de nu osse fra den grundtvigske Mo'r, indskød Generalinden.
Jeg sagde meget lidt, men han tog ikke sine Øjne fra mit Ansigt. Jeg mærkede hele Tiden, at Lord Robert var nervøs og legede med en Porcelænsko, som stod paa Bordet, og lige før Tjeneren meldte Fru Fairfax, tabte han den paa Gulvet, og dens Hale knækkede af.
Hendes lange Haar faldt ud, og med pludselig Lyst følte hun dets bløde Strømme mellem sine Fingre et kort Minut. Saadan laa hun længe. Blikket maalte stift det tomme Rum ... Der hørtes ingen Lyd gennem Salene; kun nu og da en Dør, som aabnedes og lukkedes et Par listende Trin af Tjeneren, som ventede. Utaalmodigt havde han løftet Portièren og stod bukkende i Døren.
Og han lukkede Bogen sammen og gav Tjeneren den igen og satte sig; og alles Øjne i Synagogen stirrede på ham. Men han begyndte at sige til dem: "I Dag er dette Skriftord gået i Opfyldelse for eders Øren." Og de berømmede ham alle og undrede sig over de livsalige Ord, som udgik af hans Mund, og de sagde: "Er dette ikke Josefs Søn?"
Jeg kalder eder ikke længere Tjenere; thi Tjeneren ved ikke, hvad hans Herre gør; men eder har jeg kaldt Venner; thi alt det, som jeg har hørt af min Fader, har jeg kundgjort eder. I have ikke udvalgt mig, men jeg har udvalgt eder og sat eder til, at I skulle gå hen og bære Frugt, og eders Frugt skal blive ved, for at Faderen skal give eder, hvad som helst I bede ham om i mit Navn.
Dagens Ord