United States or Sint Maarten ? Vote for the TOP Country of the Week !


For hver Time vi tilbringer sammen, synes vi at opdage noget nyt hos hinanden, noget, som netop er det, den anden gerne vil have. Og han er saa dejlig skinsyg og bydende, og jeg elsker ham det er Sagen! Jeg lærer en Mængde Ting, og jeg er sikker paa, at der endnu er en Mængde at lære. Klokken halv ét kom Lady Merrenden og hentede os i sin Vogn, og vi kørte til Vavasour House.

"Jeg har faaet Brev fra Sophia Merrenden, hun fortæller mig blandt andet om sin Nevø, Lord Robert Vavasour du véd nok Torquilstones Halvbroder. Hun siger, at han er en meget elskværdig ung Mand og en udmærket Skytte hun mener endogsaa, at vi kunde bruge ham, hvis vi manglede en Jæger." "Det er Pokkers venligt af hende," brummede Hr. Montgomerie.

Jeg har modtaget Deres Brev, og beder Dem undskylde, at jeg ikke kommer til Dem i Deres Hotel i Aften, da jeg føler mig meget utilpas, men hvis De vil gøre mig den Ære at komme til Vavasour House, naar De har modtaget dette Brev, vil jeg diskutere den omtalte Sag med Dem, og jeg haaber, De vil tro, at De kan stole paa min Retfærdighed . Deres ærbødige Torquilstone ."

Oh! mon enfant adorée ," udbrød hun, " que je suis contente !" "Gud bevares, nej!" udbrød jeg. Dette fik mig til med Forfærdelse at tænke paa Christopher. Hvad vilde han sige, naar han hørte det? "Nej, Véronique, med én, der er meget bedre Lord Robert Vavasour."

"Tag du Evangeline med hjem til Lunch, Tante Sophia, saa vil jeg gaa hjem og spise sammen med ham og sige ham det, og saa bagefter komme til dig." "Ja, det vil være det bedste," og det blev bestemt, at hun skulde komme igen og hente mig om en Time, naar Robert skulde gaa hjem til Vavasour House. Han fulgte hende ud til Elevatoren og kom saa tilbage.

"Jeg haaber, at De ikke bliver ked af det," sagde han, "men en af mine Venner, Lord Robert Vavasour, kommer i Eftermiddag han forstaar sig meget godt paa Malerier. Jeg havde rent glemt, at jeg havde bedt ham om at komme og se paa Billederne." Jeg sagde, at han var Vært, og hvorfor skulde jeg have noget imod hans Gæster.

Jeg skrev først udenpaa Konvolutten, for at berolige mig. Til Hans Naade Hertugen af Torquilstone, Vavasour House, St. James, S. W. Saa lagde jeg den til Side. "Det er mig, Evangeline Travers, som skriver," begyndte jeg uden Indledning, "og jeg beder Dem om en Samtale enten her i min Dagligstue i Aften, eller jeg vil komme til Dem i Vavasour House.

Mine Øjne faldt paa Spalten "London fra Dag til Dag" i Daily Telegraph , og jeg saá ligegyldigt ned ad den uden at lægge Mærke til Ordene, indtil jeg læste: "Hertugen af Torquilstone er ankommet til Vavasour House, St. James, fra Udlandet." Men hvad kom det egentlig mig ved? Hvad kom nogenting mig ved?

Jeg følte mig saa nervøs og urolig, det var alt for latterligt jeg er i Reglen meget rolig. Jeg kaldte paa Tjeneren og spurgte ham, hvor Hans Herlighed var nu? Jeg kunde ikke lide at sige, at jeg ikke vidste, hvor han boede. "Hans Herlighed er i Vavasour House, Frøken," sagde han ærbødigt, men med den svageste Skygge af Forbavselse over, at jeg ikke vidste det.

"Han var engang forlovet med Lady Merrenden, véd De nok. Hun var den Gang Lady Sophia Vavasour, og hun var ham absolut hengiven, men Fru Carruthers kom imellem dem og tog ham fra hende; hun var mange Aar ældre end han, og lige saa klog som hun var sminket." "Stakkels Papa synes at have været en svag Skabning, er jeg bange for." "Alle Mænd er svage," sagde han.