United States or Ethiopia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Véronique var frygtelig interesseret hun vilde have foretrukket Hr. Carruthers, indrømmede hun, han var mere solid mere rangé plus
Bagefter hjalp han mig med Bøgerne og var saa munter og elskværdig, at jeg snart blev glad igen, og ved Lunchtid var alting færdigt til at bringes bort. Véronique var ogsaa næsten færdig og stod stiv og maussade ved mit Toiletbord, da jeg kom ind.
Carlton House Terrace , Den 21. December. Det er tre Uger siden jeg skrev, men jeg har haft alt for travlt og været alt for lykkelig til at skrive i Dagbøger. Jeg har været her lige siden for at faa mit personlige Udstyr, og Véronique er blevet vant til den Kendsgerning, at jeg ikke kan faa nogen Krone paa mit lingerie ! Det er det dejligste i Verden at være forlovet med Robert!
Hun haaber, at jeg ikke vil synes, at hun er kedelig og gammeldags, fordi hun har sagt, at Robert hellere ikke maa se mig mere i Aften, og hvis det ikke er mig ubelejligt, vil hun selv komme i Morgen Formiddag og tale om, hvad der er bedst at gøre. Véronique sagde, at Lord Roberts Tjener ventede udenfor Døren, saa jeg fløj hen til mit Bord og begyndte at skrive.
Det begyndte at regne. Regnen strømmede ned og slog imod Vinduesruderne med pludselige, vrede Slag. Der var ingen Udsigt til flere Spadsereture. Jeg gik ovenpaa, medens Hushovmesteren talte med Hr. Carruthers, og begyndte at hjælpe Véronique med at pakke ind. Mine hyggelige Værelser var lutter Kaos og Forladthed.
"Desuden," sagde jeg, "rejser jeg selv i Morgen, hvis Véronique kan blive færdig med at pakke ind." "Snak hvorledes skal jeg faa Dem til at forstaa, at jeg slet ikke vil lade Dem rejse?" Jeg svarede ham ikke men saá kun udfordrende paa ham. Hr.
Aa, jeg véd godt, at De synes, det er dumt," jeg standsede ham, da han var ved at tale; "men da det naturligvis alligevel ikke varer ved, synes jeg, det kunde være rart at begynde paa den Maade, synes De ikke?" Han saá sig om i Stuen og videre ind gennem de vidt aabne Fløjdøre i mit nydelige Soveværelse, hvor Véronique stadig var ved at pakke ind.
"Aa, tror De virkelig det?" spurgte jeg bestyrtet. "Det vilde vist være frygteligt, hvis jeg var alene i Stuen! Vilde det ikke klare Sagen, hvis jeg lod Dagligstuedøren staa aaben, og lod Véronique være lige udenfor den." Han saá stift paa mig, men han saá kun en ubeskyttet Engels Ansigt; det beroligede ham, og han sagde alvorligt: "Jo, det kunde vist være lige saa godt."
Selv Fru Carruthers sagde, at jeg havde den smukkeste Fod, hun nogensinde havde set. Jeg bliver ganske nervøs. Jeg vil ringe paa Véronique og begynde at klæde mig paa! ... jeg skriver snart mere. Torsdag Aften. Det er Aften, og Ilden brænder klart i min Dagligstue, hvor jeg sidder og skriver. Min Dagligstue! Sagde jeg det? Hr.
"Jeg retter mig efter det Selskab, jeg er i!" sagde jeg leende og ventede paa Véronique, som ærbødigt var blevet staaende bagved hun kom tøvende. Hun misbilliger al engelsk Inkonveniens, men hun føler, at det er hendes Pligt at opmuntre Hr. Carruthers. Skulde hun løbe hen og standse de unge Damer? foreslog hun og pegede paa Englene, der gik forude. "Ja, gør det," sagde Hr.
Dagens Ord