United States or Kyrgyzstan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hvorfor skjuler De Dem? Var jeg saa kedelig i Aftes? Tilgiv mig og kom ned. Har Christopher lukket Dem inde i Deres Værelse? Jeg myrder ham, det Bæst, hvis han har det! Deres hengivne Robert Vavasour ." "Jeg kan ikke, jeg pakker ind," kradsede jeg med Blyant paa Konvolutten og gav Charles, som stod i Vestibulen og ventede paa Svar, den med tilbage.
Han fik ikke et Ord over sin skælvende Mund. Den næste Morgen, ligesom Hr. Emmanuelo de las Foresas skulde afsted, stak Kelneren et Brev til Charlot. -Til Dem selv, sagde han. Charlot gemte Brevet. Der laa en Anvisning i Konvolutten. Paa et Visitkort stod: Til Charlots Lærer i Violinspil fra Sofie Simonin. Ordene var viskede ud, inden Charlot kom til Paris. Saadan kyssede han Fru Simonins Kort.
Stella støttede sig et Øjeblik til Vognen, krampagtigt, saa brød hun Konvolutten, foldede Papiret ud, snappede efter Vejret, læste saa. "Godt," sagde hun. Det kom som fra et tomt Rum, mens hun vendte sig og løb op. Nina gik hen i en Krog af Porten, William fulgte efter. Da de havde staaet nogen Tid tavse og lyttende til hinandens Aande, bøjede William sig frem imod Søsteren.
Men da han skulde betale, tog han hastigt en af de mange store Sedler ud for at faa den vekslet. Kelner Jensen blev staaende, halvtbukkende foran Konvolutten. -Ønsker Hr. von Eichbaum at betale det Hele? sagde han halvsagte og ned imod Sofaen. Men Hr. von Eichbaum svarede ikke. Han havde, ligesom sky, taget et Kort frem mellem Sedlerne.
Nu holder hun sine Øjne hos sig selv, Jomfru Sidensvans! sagde Baronessen og tog Skrivelsen ud af Konvolutten og begyndte at læse den igennem. Det var en Forespørgsel fra Hannibal, Husarløjtnanten, hendes yngste Søn, som slog sine Folder i Hovedstaden.
Jeg skrev først udenpaa Konvolutten, for at berolige mig. Til Hans Naade Hertugen af Torquilstone, Vavasour House, St. James, S. W. Saa lagde jeg den til Side. "Det er mig, Evangeline Travers, som skriver," begyndte jeg uden Indledning, "og jeg beder Dem om en Samtale enten her i min Dagligstue i Aften, eller jeg vil komme til Dem i Vavasour House.
Det gør mig ondt, at jeg var ude," saa bed jeg i Penneskaftet. "Kom ikke og besøg mig i Aften. Om et Par Dage skal jeg sige Dem hvorfor. Deres hengivne Evangeline Travers ." "Er det godt?" spurgte jeg og rakte det til Robert, medens jeg skrev udenpaa Konvolutten. "Ja," sagde han og ventede, medens jeg forseglede det og gav det til Portieren.
Han frygtede for at læse det, han tog det ud af Konvolutten, foldede det halvt ud og følte sig lettet, da han saá, det kun var et Par Ord ... Hans Øjne slugte underlig Ordene uden rigtig at se dem. "Vi ventede Dig i Aftes. Din Søster Nina." Andet stod der ikke. Han slap Brevet, det gled ned ad Dynen ud paa Gulvet. William tog det ikke op. Han laa og stirrede tankeløst paa Væggen.
Hr. Carruthers Brev var det eneste, der var til mig; der stod "Branches" paa Konvolutten. Det vakte Hr. Montgomeries Opmærksomhed, og han begyndte at sige Bur r r r, og han gav mig knap Tid til at læse det, før han begyndte at gøre Spørgsmaal
Aa nej, han havde forstaaet hende.... ... Karl von Eichbaum gik over til Svendsen for at spise Frokost. Han gik nok og fløjtede hen ad Gaden; men der var alligevel noget, som om han ikke kunde faa sig selv til rigtig at tænke paa de Penge eller paa at han nu kunde fordele dem rundt, i de værste Huller. Og han følte ogsaa noget ubehageligt i Fingrene blot han tænkte paa Konvolutten, hvor de laa.
Dagens Ord