United States or Dominica ? Vote for the TOP Country of the Week !


Emmanuelo de las Foresas Knebelsbart hang sørgmodigt, naar han var søvnig. -Men det er snart forbi det gaar ikke mer ... Man vil ha' Fribilletter, man gaar kun paa Fribilletter.

Fru de las Foresas gik ud og satte sig paa en Bænk ved Vejen og saa paa Charlot, naar han kørte forbi i det lange Vogntog. Saa efter fire Ugers Forløb rejste de og "gjorde" Amerika. Egentlig satte Hr. Theodor Franz ikke Pris paa Amerika. Amerika stødte hans kunstneriske Følelse. Han sagde, han var ikke Trommeslager. Han tjente en Formue. Charlot gjorde alt, hvad de sagde til ham.

Hvordan staar han i den sidste Tid? -Min Herre, han staar, som han havde gjort i Bukserne. Hr. Theodor Franz gik. Hr. Theodor Franz sagde virkelig de ubehageligste Ord til Hr. Emmanuelo de las Foresas. Charlot fik lidt Sjatklap fra Højden. -Ind ind, raabte Hr. de las Foresas Ind ... -Smil, smil for den lede Satan. Hr. Emmanuelo de las Foresas bandede saa slemt i den sidste Tid.

De klædte ham af, naar han skulde i Seng, og dansede med ham i Natkjolen. De var saa venlige imod ham i alting. Han hvinte, saadan kildede de ham. Charlot fik mange Ting foræret. Hr. Emmanuelo de las Foresas tog det altsammen i Forvaring. En Gang imellem i Jernbanen, midt som de sad, sagde Charlot: -Fa'er hvor er egentlig vore Penge? -I Paris. -Hm. Er det mange nu? -Aa ja.

Emmanuelo de las Foresas fo'r sammen ved Stilheden, og med ét blev han omhyggelig fo'r Charlot, som var falden i Søvn med Hovedet paa Bordpladen. -Charlot og Du er oppe endnu Charlot ... at vi glemmer Barnet. Og Hr. Emmanuelo de las Foresas fik ham stoppet i Seng; han halvsov, mens han blev klædt af. Men pludselig slog Charlot Øjnene op, og hæs af Søvn sagde han: -Fa'er har vi mange Penge?

Pasdeloup er en Mand, som kan vurdere Talenterne. Charlot laa om Natten paa en Sofa i Spisestuen. Fru de las Foresas kom ind til ham den Aften. Hun tog Charlots Hoved og lagde det i sit Skød og kælede for ham som for et lille Barn. Fru de las Foresas var saa lykkelig. -Jeg havde ikke haabet det, jeg havde ikke haabet det Charlot jeg havde ikke. -Mo'er ...

Fru de las Foresas gav sig til at le Børnene de las Foresas havde aldrig hørt deres Moder le men midt under Latteren slog det over i Graad. Fru de las Foresas var altfor glad. Børnene gav sig til at hyle, hver sin Melodi, og sprang op ad hinanden som vilde Dyr i et Bur. Hr. Emmanuelo de las Foresas kom hjem og hørte Nyheden. -Jeg har jo sagt det, sagde Hr. Emmanuelo de las Foresas. Hr.

Theodor Franz antydede ved en meget ubetydelig Haandbevægelse, at Hr. Emmanuelo de las Foresas kunde sætte sig. -Tak. Det hjalp paa Hr. de las Foresas at komme til Sæde. Han placerede Lokke-Barnet mellem sine Ben og begyndte at tale. Hr. Emmanuelo de las Foresas holdt meget af at tale. Han var fra Chile. Det kunde synes besynderligt, at Grander af Spanien slog sig ned i Chile. Men Hr.

Charlot var tilmode, som en Sten var taget fra hans Hjerte. Han syntes, det var første Gang, han var glad i sit Liv. Han styrtede hjem ad Boulevarden, løb paa Folk i Glæden: Han skulde spille paa Søndag hos Hr. Pasdeloup. Det var, som om Familien de las Foresas ved et Slag vaagnede af en tung Dvale.

Han trykkede Staaltøndebaandet mod Væggen af al sin Magt, saa det blev skævt han stønnede af Anstrengelsen. Hr. Emmanuelo de las Foresas kom ind og saá Ødelæggelsen. Charlot stod, højrød i Kinderne, midt imellem Ruinerne. -Hvad skal det sige? hvad er det med det Legetøj? -Jeg har revet det itu, sagde Charlot. -Er Drengen bleven gal? Charlot knyttede begge Hænderne: -Jeg ta'r det ikke med.