United States or Qatar ? Vote for the TOP Country of the Week !
Berg havde forbudt ham at gaa ind, han sad tankeløst og klippede mekanisk Aviser i smaa Stumper; han blev ved at sige et Digt frem, som han havde til Skolen, ganske sagte, mens han klippede ... Men han hørte ikke de Ord, han selv hviskede; hans Liv laa i det Øre, med hvilket han lyttede til den Døendes Rallen bag den tiltrukne Portière.
William saá ikke op, spurgte halvt tankeløst: "Hvem var det?" "Det var Grevinden med den unge Jansen." William vendte sig med et Ryk. Han saá Grevindens graa Hat, Maleren sad ved Siden af hende paa Forsædet. "Aa," sagde Hoff, "Jansen er et smukt Talent og et vakkert Menneske." I et Øjeblik mødtes deres Øjne: der var en Flamme i Williams. Saa slukkedes den og han vendte sig for at gaa.
Den Skruttede naaede ikke Vogndøren, før hans Excellence var ude og havde sparket Døren op til Trappen, hvor der var mørkt. -Tænd, sagde han. Den Skruttede løb, med en Tænder, som en Gnom, foran Hans Excellence op ad alle Trapperne, tankeløst tændende alle Lamper. Hans Excellence ringede og saá to Øjne, der kom frem bag Dørens Øje og igen forsvandt.
William fik en Pen, han kunde ligesaa godt have skrevet et hvilketsomhelst andet Navn som sit eget, han vidste slet ikke, hvad han gjorde. Saa fik han Brevet i Haanden. Han aabnede det, saá et Øjeblik tankeløst, som fortabt paa de ti Hundredkronesedler, tog det indlagte Brev frem.
De to unge Damer, som i spændt Interessérthed var fulgt med til Strandfogedgaarden, havde ganske mistet deres Humør. Alvorligt betagne hørte de Kaptajnens korte Beretning. En anden af de tre Søfolk, en ganske ung Fyr, havde rejst sig lidt fra sin magelige Stilling og bladede tankeløst i Skibspapirerne det eneste, Folkene havde bjerget. Hans Ansigt var ægte finsk af smukkeste Type.
Han gik ind til en Konditor, fik fat i Vejviseren, skrev Adressen op. Han vilde gaa der straks. Etatsraaden spiste Frokost, men Tjeneren bad Hr. Høg vente i Salonen. William gik omkring og betragtede tankeløst de Hundreder af Nips paa Etagèrer og Hylder. Det var et helt Museum.
"Svagere?" "Ja, Deres Excellence" Inde i den anden Stue stod Ludvig, Stella og Borgmesteren. Ludvig støttede sig mod en Marmorkonsol og hulkede. Borgmesteren legede tankeløst med en Papirkniv, Stella stod lige ved Døren, hun havde løftet Fløjlsportiéren og bøjet sig frem for at lytte. Man hørte intet uden Taffeluhrets spinkle Dikken.
Hun slog med smaa Kast Viften ind mod sin Hage og sad og saá tankefuld ud. Lidt efter lidt faldt ogsaa William i Tanker. Han blev næsten forskrækket, da hun talte: "Det er saa besynderligt," sagde hun. "Hvilket?" Hun svarede ikke, sad og legede tankeløst med Kvasterne. "Naar De blot ikke vilde være Skuespiller," sagde hun saa. Det var et højttænkt Brudstykke af en Tankegang ...
Saa kunde Ørkesløsheden smitte hende, og halve Timer igennem ridsede hun tankeløst i Marmoret med sin Brodersaks, eller hun fulgte Majstoppene, hvis Skygger svingede for Vinden. Ellen trykkede nervøst Sølvringen fast om sin Arm og trak hurtig Silkeslæbet efter sig paa Tæppet, mens hun gik.
Spenner? sagde Berg halvt tankeløst. -Ja Hr. Spenner har jo ikke været her idag, sagde Kelneren. Spenner var stadig sygemeldt i den sidste Tid og blev dagvis borte fra »Victoria«. Da Herluf kom over Gaden, saa' han Adolf gaa op og ned udenfor Indgangen, frem og tilbage paa Fortovet, uden Hat: -Men, Adolf, sagde han. -Jeg frisker mig lidt, sagde Adolf febrilsk og blev ved at gaa. Jeg kommer strax.
Dagens Ord