United States or San Marino ? Vote for the TOP Country of the Week !


"Din Mo'r var bedre," sagde han pludselig i en ny Tankegang, "hun elskede en anden, véd du nok sin Fætter" ... William vendte sig, han saá i navnløs Rædsel paa Faderen. "Fa'r," raabte han, "Fa'r!" og han strakte Hænderne afværgende frem, "Fa'r, sig mig det ikke!" Ordene lød som afhugne Skrig.

Hun slog med smaa Kast Viften ind mod sin Hage og sad og saá tankefuld ud. Lidt efter lidt faldt ogsaa William i Tanker. Han blev næsten forskrækket, da hun talte: "Det er saa besynderligt," sagde hun. "Hvilket?" Hun svarede ikke, sad og legede tankeløst med Kvasterne. "Naar De blot ikke vilde være Skuespiller," sagde hun saa. Det var et højttænkt Brudstykke af en Tankegang ...

Professoren fik igen Vand i Øjnene, men William forsikrede, han vidste, hvad det var. "Og saa er De tilmed af saadan god Familie." Professoren sukkede, lagde sig noget tilbage i Stolen og sagde noget umotiveret, maaske som Led af en stille Tankegang: "Aa, ja, det var den Gang." Saa sukkede han igen og tilføjede i en lysere Tone: "Unge Ven, jeg kendte Deres Bedstefader, det var en udmærket Mand."

Hun satte sig i lidt stærkere Trit: "Men Spøg til Side jeg véd, De har oplevet en Del ... men at opleve meget er ikke at leve meget. Naa men hvad forstaar De Dem paa det?" William svarede ikke. Inde i en ny eller vendt tilbage til en gammel Tankegang sagde han: "Men det er slet ikke Weltschmerz. Vor Familie er færdig ..." "Færdig, ja, hvis De ikke vil begynde igen.

Vi kan ellers vente at se Steffen med alle sine Sønner, naar det nu begynder, oplyste Niels lidt efter i en anden Tankegang. Han fik seks Drenge med Ane Mette, foruden nogle Tøser, store Pløger allesammen og jævngamle med mine. Det var ude paa Agrene, Niels fortalte dette. Mørket faldt paa. Nu tav de meget længe begge to. Mikkel gik med Hovedet skjult i Hætten.

Godsejeren, hvis Frakke var lidt for snæver i Ærmegabene, hvad han hele Tiden følte, sagde: -Nej, der er s'gu nutildags ingen, der véd, hvad de skal gøre af deres egne Børn. Og Grevinden, der blev i sin Tankegang, sagde: -Nej, der er, som ogsaa min Mand siger, oprigtig talt, ingen, der er saa overflødige som vi. Alle Stuer var blevet fyldte og der taltes højt, fra alle Hjørner.

... Mens han talte, saa han Skuffelsen som en Maske glide ned for Annas Ansigt og gøre det fremmed. Han havde en ubehagelig Fornemmelse af, at hun ligesom stivnede imod ham. Men det var ham ikke muligt at modstaa Fristelsen til at forfølge sin Tankegang. Og han blev ved at udvikle sit Evangelium om Villiens Svækkelse som det højeste Gode.

Kun paa Bænkene om »Hesten« drev et Par Vagabonder i Halvsøvne; de vaagnede op ved Fodtrinene og rettede sig, mens de saa' efter de to. Saa lagde de sig atter til Hvile, med Hovederne i deres Hænder og halvt udstrakte som Dyr paa Lur inde i Skyggen. -Men nu skal vi høste , sagde Adolf, inde i sin forrige Tankegang. De gik tavse frem mod Bredgade, og paa Torvet blev der ganske stille.

Og om man kunde faa en Drueart her i Landet. Faderen havde hjemme paa "det hvide Hus" enkelte Aar haft mange Druer. -Og der er jo Tider, sagde Kammerherre Urne, der blev i sin egen Tankegang: hvor man ikke arbejder.

Men vi gaar alle om alle om i dette her og blir helt sanselose, sagde hun. -Ja, sagde Madam Henrichsen, der var inde i sin Tankegang og stadig havde Oret efter Tinka i Gaestestuen; iaar gaar der Skaar i no'en skore Potter.