United States or Syria ? Vote for the TOP Country of the Week !
William fik en Pen, han kunde ligesaa godt have skrevet et hvilketsomhelst andet Navn som sit eget, han vidste slet ikke, hvad han gjorde. Saa fik han Brevet i Haanden. Han aabnede det, saá et Øjeblik tankeløst, som fortabt paa de ti Hundredkronesedler, tog det indlagte Brev frem.
Der, der , sagde Tine og gav hende de nye AEg paa et Fad. Berg laeste ved Taellelyset et Brev op fra Fruen. Underneden havde Herluf skrevet med paaholden Pen mellem to Streger et "Hils Tine" med store Bogstaver. De talte om Fru Berg laenge, med halvdaempede Stemmer. De talte jo naesten altid om hende. -Men hun trives ikke derovre, sagde Berg. -Nej, hun faar ikke Sol nok, sagde Tine.
Gør det, saa godt, De kan ... jeg forlanger ikke mere af #Dem#. Paa næste Torsdag kan De saa rejse.« Kapellanen bukkede og gik. Hjemme fik han straks Pen og Bøgerne frem. Med megen Alvor gik han til Arbejdet, og efter en Times Forløb var han færdig. Den ønskede Prædiken sendte han til Cook & Sable; vedkommende Klient vilde den altsaa være i Hænde senest næste Middag.
Saa kom disse to Timer fra 10 til 12 med Grubien og Regnen og Hitten paa Udveje og Prøven paa Laan og Breve skrevet med rystende Pen og ... og med Livet i Hænderne ventedes vore Bude fra Bankerne, og vi omlagde Beløb og vi prolongerede Vexler Blot at faa Renterne, blot at faa dem. Alt Liv, hele Tilværelsen opsugedes af disse to Timer.
Vi benytte endvidere denne Leilighed til en Apologi for, at vi have undladt at omtale Vestindiens Damer dette Kapitel trænger ikke til nogen Kommentar af vor profane Pen, og vi foretrække derfor stiltiende at mindes den Elskværdighed, der fra denne Kant er bleven os til Deel. Hony soit qui mal y pense!
Under dette Arbeide ordnede mine Tanker sig noget, og jeg kunde med flyvende Pen skrive følgende Brev: Rathen den 14de August 188.. Kjæreste Veninde!
Demetrius har et godt Vidnesbyrd af alle og af Sandheden selv; også vi vidne, og du ved, at vort Vidnesbyrd er sandt. Jeg havde meget at skrive til dig, men jeg vil ikke skrive til dig med Blæk og Pen. Men jeg håber snart at se dig, og da skulle vi mundtligt tale sammen. Fred være med dig! Vennerne hilse dig. Hils Vennerne, hver især!
Dette bemærkede jeg, medens han magelig lænede sig tilbage i sin Stol og lyttede til sin Løjtnants Beretning. Da denne var afgiven, beordrede han den lemlæstede baaret ud, og jeg blev staaende med tre Vogtere, ventende paa at høre min Skæbne. Han greb sin Pen og bankede sig med dens Skaft paa Panden. Saa skød han Læberne frem og skævede op mod Hulens Loft.
Hun gik med Herluf op i Kontoret Dørene blev altid trukket til i den sidste Tid ude paa »Victoria« og i Forretningen : Han er der ikke, sagde hun om gamle Adolf, da Berg saa' hen mod Tapetdøren. -Hr. Spenner fik saa Bøgerne ud igaar, sagde hun. -Hm, ja, naar det hjalp, sagde Berg og kradsede paa Klatpapiret med en tør Pen.
Han skrev, med Hovedet bøjet og med Øjnene sammenspilede, som vilde han tvinge deres Sekraft, mens hans venstre Haand laa paa Papiret, blaahvid og tung, som af Bly; mens han skrev og skrev, uden Ophør, med en vredagtig eller harmfuld Pen, Side efter Side, Blad efter Blad, og slyngede dem væk og fra sig. Der hørtes ingen Lyd, uden Olielampens Kogen.
Dagens Ord