United States or French Polynesia ? Vote for the TOP Country of the Week !
"Det skal du nok faa at vide; men fortæl mig først, hvordan det gaar vor gamle Herre og Mester, Alvez?" "Aah, den gamle Slyngel har det s'gu udmærket," svarede Harris, "og han bliver nok glad over at se dig igen." "Er han paa Markedet i Bihe?" "Nej, han har opholdt sig i sin Lejr i Kazonnde i det sidste Aars Tid." "Og hvordan gaar det med Forretningen?"
Berg holdt Tommelfingeren i Vejret for at ønske Lykke, og de sagde endnu et Par Brandere, som de ligesom glemte at le ad, da Adolf brød af med ét: Naa saa venter De i Forretningen, sagde han og løb op ad Trappen: Konferensraad Hein havde ønsket en privat Samtale med Hr. Adolf.
"Saa la la, det bliver mere og mere besværligt her paa Kysten. Der er Slaver nok i Barakkerne, som vi venter paa at faa udskibet til de spanske Kolonier, men det kniber svært at faa dem sejlet derover. De portugisiske Myndigheder paa den ene Side og de engelske Krydser-Fartøjer paa den anden de generer Udførslen og gør det vel snart af med hele Forretningen her.
Jeg vil have mit Arbejde betalt, og Fabrikken skal have en rimelig Fortjeneste. Lad den beregne sig sin Anlægskapital og en halv Snes Procent, saa mener jeg, den kan staa sig ved Forretningen. Men hvorfor skulde disse Aktionærer høste saa at sige hele Fordelen? Eller jeg? Hvad er mit Arbejde i Grunden værd?" "Jeg synes dog ..." "Maagerup Du maa ikke sige mig imod.
Hun gik med Herluf op i Kontoret Dørene blev altid trukket til i den sidste Tid ude paa »Victoria« og i Forretningen : Han er der ikke, sagde hun om gamle Adolf, da Berg saa' hen mod Tapetdøren. -Hr. Spenner fik saa Bøgerne ud igaar, sagde hun. -Hm, ja, naar det hjalp, sagde Berg og kradsede paa Klatpapiret med en tør Pen.
Adolfs Udtryksmaade blev efterhaanden mere og mere feltherremæssig kort, hvad der maaske ogsaa kom af, at han ikke kendte noget andet Meddelelsesmiddel i Forretningen end Telegrafen. -Under Spenners Ledelse, sagde han. Sværmen blev alt tættere, man kom kun langsomt frem.
Adolf, der sad bag en Tapetdør i et lille halvmørkt Rum fuldt af gamle Kotillonsrester, og talte Kontrolmærker fra Forretningen. Adolf junior rev Døren til Butikken op og raabte noget ind: Ja Goddag, nikkede han til Berg og var væk igen. Har De sét det? sagde en af de sløve Malere og pegede paa Døren. -Hvilket? -Arrangementet, sagde han ... Vi har s'gu arbejdet hele Natten.
Alt, hvad Penge angik, havde Spenner at raade med, og forresten var der aldrig meget med rede Mønt at gemme; det gik i Forretningen mere med Veksler, der var saa gode som Penge.
-Naa, De vil altsaa ikke have nogen Mønt ud fra Forretningen, sagde Adolf og slog et Par Afskedsslag til Pengeskabet med sin Stok. -Nej vi sørger for os selv herude, sagde Spenner. -Vel. Adjø de Herrer. Adolf satte Hatten paa, og ogsaa de andre brød op. Hr. Spenner blev alene og sad foran sit store Pengeskab med de forgyldte »Sfinxer« paa Hjørnerne, bøjet over Pulten.
-Du ser s'gu ud som en Palmesøndags-Konfirmand, sagde Lange, der mødte Gerster ved Volden. -Saa? sagde Gerster og svippede ham med sin Stok mellem de stærkt hjulede Ben. -Det manglede sgu blot, du skulde faa røde Kinder, sagde Lange. Dem fik Lille-Gerster dog ikke. Det var en Formiddag hen paa Vinteren. Frøknerne i Forretningen støvede af i Mangel af andet at tage Vare.
Dagens Ord