United States or Ukraine ? Vote for the TOP Country of the Week !


Og Tine, der, naar Kapellanen var paa Sognets Jorder, gik om med en Sekstendels Besked paa alting og vaagnede rent som forskraekket ved hver Tiltale, sagde med et Ryk: -Er han? saa de alle lo, mens den midterste Gaardkone endelig blev faerdig og sindig fik sin Kop sat tilbage paa Bordet.

-Hvordan var han? sagde Kapellanen inde i Haven. Tonen blev her en hel anden. -Vor Herre bevares, sagde Frøken Linde, en meget net Landbruger. Tavse gik de ved Siden af hinanden ned gennem Haven. -Hm, sagde Frøken Ida Familien Abel naaede Frøken Jensen, der stod og ventede paa et tørt Sted #den# lider vi nok paa, at han var kommet for at sige Goddag til mig.... De gik lidt.

De andre stod alle forfjamskede, midt paa Valpladsen; Kapellanen vilde, stille, bag om Bordet, naa Majestaetens Billede men slap det: Bispen havde set. -Og De ogsaa, Hr. Kammerherre, sagde Bispen blot og vendte sig.

Fru Miller vil gerne have, Du skal recitere »Hamlet« for hendeHun forklarede Kapellanen: »Min Mand kan hele Shakespeare udenad, og Milton og alle de andre. Han har saa enestaaende en HukommelseKapellanen fandt nogle smigrende Ord og erhvervede sig i den Anledning en Indbydelse til om Mandagen. Der kom altid nogle Venner i Præstegaarden den Dag.

Men nu viste Sognepræsten sig atter, og Fader og Datter fulgtes til Præstegaarden. Kapellanen gik hjem til sin Middagsmad. Noget efter kom hans Værtinde ind. »Ringede De?« » æ.« Hun saa, Maden stod urørt. »Hvorfor spiser De ikke, Hr. Carr? Smager det Dem ikke?« »Jo, saamæn gør det saaTankeløs gik han i Lag med Maden. Saa skyndte han sig atter til Kirken.

Præsten nikkede naadigt: »Hun har ogsaa Lov til at sige det! Hvad i Alverden giver Dem Berettigelser? Som gejstlig er De mislykket, som Prædikant er De under al Kritik. Gudbevares en talentfuld Mand kan jeg tilgive megen Vildfarelse, men #kun# en talentfuldKapellanen smilede atter. »Saa er det nok bedst, jeg rejser allerede i Dag.« »I DagPræsten studsede. »Det kan De ikke!

Sten, der sad overfor Kapellanen, slog begge sine Haender ned paa hans Skuldre og saa den lille Gudsmand fortvivlet ind i Ansigtet: Skammen, Mand, Skammen, sagde han og hans Hoved faldt ned imod Bordet, som om han ikke kunde baere det mer. Men saa gik der som et pludseligt Stod gennem Provsten, og han rejste sig midt iblandt dem: -Inat har man forraadt Danmark, sagde han, rank igen, i sin Flok.

Præstefrøkenen og Kapellanen talte altid i Jargon naar de var sammen med Fremmede, og sagde aldrig et fornuftigt Ord. De lo ad deres egne Dumheder, saa de var lige ved at springe i Luften. Præstefrøkenen gik aldrig mer i Kirke, naar Kapellanen prædikede, siden hun en Søndag nær havde faaet ham til at le under Fadervor paa Prædikestolen.

-Frøken Jensen stritter af, som hun havde tændte Raketter et vist Sted, sagde Kapellanen. Frøken Jensen var stadig forude. -Naa, Andersen Frøken Linde skruplo nu er De holbergsk. De kom til Præstegaarden, som var den første Gaard i Landsbyen, og Præstefrøkenen og Kapellanen sagde Farvel ved Havelaagen. -Farvel, Frøken Jensen, raabte Frøken Linde hen ad Vejen. Der blev svaret med et Pip.

Skriver Præsten paa en Bogspurgte Kapellanen interesseret, da Svaret lod vente lidt paa sig. »Jeg samler mine Prædikenersvarede Præsten med et overbærende Smil. At Kapellanen ikke engang vidste det! Det stod jo opslaaet b. m. a. S. paa Meddelelsestavlen i Kirken. Pastoren talte videre. Kapellanen gik ned i Haven. Der gik han ene om i Mørket, følte sig saa fremmed og overset.