United States or British Indian Ocean Territory ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ja, jeg kan skrive meget aandrig om disse Ting, for jeg har en god Hukommelse og har hørt mange prægtige Taler! Der var en Tid, da jeg forsøgte at finde mig til Rette og give efter det var jo min Pligt, sagde Stephensen. Jeg sagde, at maaske havde #de# Ret og ikke jeg, det kunde jo være, at jeg var sær og urimelig.
Jeg, der fortæller dette, har deltaget i saa mange Slag, at min stakkels Hukommelse daarligt nok kan huske Navnene paa dem alle, men af alle de rædselsfulde Billeder, som mine Øjne har opfanget, er der intet, jeg nødigere tænker paa end det rødgule Skæg om den blodrøde Mund, ud af hvilken jeg havde draget min Klinge. Men det var først siden efter, at jeg fik Tid til at tænke paa alt dette.
Hvad der særlig interesserede Kongen var Slagenes Mekanik, Artilleriet og alt dette, som Mikkel nok havde lagt Mærke til men aldrig hæftet sig videre ved; Kongen kunde spørge ham ud i det uendelige; og Mikkel gravede i sin Hukommelse for at stille Kongen tilfreds. Mikkel havde en sluttet, fremadskridende Maade at fortælle paa.
Jeg kom til at sidde paa Bænken op mod Væggen, og det er jeg glad ved. Jeg husker tydeligt, at vi skulde have Sødsuppe, Lammesteg og Lagkage. I det hele taget er min Hukommelse meget skarp lige til Lammestegen; men fra den Tid af er det, som om den har faaet et Knæk. Jeg kan godt huske selve Lammestegen; den var udmærket.
Der Manden dette hørte, lod han straks føre Vidner til Thinge, at Fanden havde sagt dette om Anne Kristens Dotter og gav hende derpaa Sag og Sigtelse, at hun havde berøvet hannem hans Hukommelse.
Iblandt andre var der i Byen en Mand, som ellers skulde være en af de fornemste og mest oplyste, men som ved Svaghed var kommen saa vidt, at hans Hukommelse slog hannem mærkelig fejl.
I sin glade Forfjamskelse kunde hun paa en Gang ikke finde hans Navn frem af sin Hukommelse. "Flyge," sagde han med et lille Smil. "Ja, Hr. Flyge om Forladelse ... Men saa sæt Dem dog ned, Bøg." Bøg trykkede Flyges Haand og saa spørgende paa ham. "Ja, hvis Hr. Flyge tillader?" "Værsaaartig." Bøg rykkede en Stol hen til Bordet og tog Plads. Anna blev ved at se dybt paa ham.
Jeg svarede ham, at jeg syntes ikke mit Liv var særlig mærkeligt, og om jeg end maaske nok kunde have oplevet Noget, som var værdt at fortælle, saa var min Hukommelse ikke stærk, og Dagbog havde jeg kun sjælden ført. Desuden syntes jeg, at saalænge jeg var i mit Embede, burde min Tid anvendes til videnskabelige Arbejder; der var endnu Adskilligt af den Art, jeg kunde ønske at udføre.
Ja a ... sagde hun og rystede over hele sin lille, magre Krop og ledte samtidig rundt i sin Hukommelse, om hun muligvis skulde have begaaet en eller anden Fadæse, som nu skulde paatales. Hvem var ... hvem var I sammen med i Søndags ude hos Borgmesterens? busede det pludselig ud af Baronen. Ingen, stammede hun vi var der alene ... Hans Ansigt klarede lidt op.
"Saa længe som jeg lever," fortsatte han, "maa der altsaa ikke over Deres Læber komme et Ord om denne Sag." "Jeg vil udslette den af min Hukommelse, Sire! Jeg lover at forlade dette Værelse ganske som jeg var, da jeg traadte herind Kl. fire i Eftermiddag." "Det kan De ikke," svarede Kejseren smilende. "Den Gang var De Løjtnant. Tillad mig at sige Dem Godnat Kaptajn Gerard!"
Dagens Ord